
Produktionsleder til rejefabrik i Grønland
Drømmer du om et eventyr i Grønland? Polar Raajat søger en produktionsleder til vores rejefabrik i Aasiaat – en unik mulighed for at opleve Grønlands storslåede natur og få ansvar fra dag ét.
Vi leder efter dig, som brænder for personaleledelse, logistik og produktionsopfølgning, og som trives i en dynamisk hverdag tæt på produktionen.
Vi tilbyder:
- Årlige frirejser mellem Grønland og Danmark
- Personalebolig og bil stillet til rådighed efter gældende regler
- Mulighed for frirejser til familiemedlemmer
Rejefabrikken ligger centralt i Diskobugten og kører produktion døgnet rundt. Her får du ansvaret for 65 dedikerede medarbejdere, der glæder sig til at tage imod dig og lære af dig. Du bliver samtidig en del af et stærkt ledelsesteam, som støtter dig i at lykkes i rollen.
Vi er en virksomhed i rivende udvikling, og du får chancen for at præge den fremtidige produktion.
Dine hovedopgaver:
- Produktionsplanlægning
- Personaleledelse og vagtplanlægning
- Tilsyn med drift og produktion
- Kvalitetsstyring og procesoptimering
- Skabe engagement som en synlig og motiverende leder
Din uddannelsesbaggrund er mindre vigtigt — vigtigst er din energi, dit engagement og din lyst til at tage ansvar. Erfaring fra fødevarebranchen er en fordel, men vi sørger for en grundig, praktisk oplæring.
Er du klar på udfordringen? Kontakt Tore Holmgren på tho@polarraajat.gl for at høre mere.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.