Aabenraa Kommune
Aabenraa

Bygherrerådgiver til kommunale bygge- og anlægsprojekter

I Aabenraa Kommune er der handling bag ambitionerne om at skabe vækst. Vi er i fuld gang med at gennemføre vores mission: At skabe gode rammer og muligheder, så Aabenraa bliver et attraktivt sted at bo, leve, vokse op, uddanne sig og drive virksomhed.

Derfor er der stor aktivitet og mange spændende projekter i gang – blandt andet svømmehaller, skole- og institutionsbyggeri, kulturhuse og meget andet. Vi arbejder både med nybyggeri og renovering. Kommunens bygningsmasse udgør cirka 300.000 m² fordelt på ca. 200 ejendomme.

I Anlægsteamet er vi fire rådgivere, som omsætter idéer og planer til virkelighed. Vi har fokus på energieffektivisering, bæredygtighed og værdibevaring, så vi kan skabe sunde og funktionelle miljøer for alle brugere. Som bygherrerådgiver bliver du en vigtig del af det arbejde – i tæt samspil med brugere, fagforvaltninger og politiske udvalg.

Om jobbet
Vi søger en bygherrerådgiver til at varetage den interne rådgivning i forbindelse med større anlægsbyggerier og renoveringsprojekter. Du skal kunne navigere sikkert i byggeprocessens mange faser – fra de første idéer til færdigt byggeri.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra bygge- og rådgivningsbranchen og gerne har arbejdet med bygherrerådgivning før. Har du særlige kompetencer i forhold til at forme processer og sætte rammen for et projekts tilblivelse, vil det være et plus.

Du skal kunne balancere rollen som rådgiver, tovholder og beslutningstager. Vi lægger stor vægt på den gode dialog med brugere og interessenter – og brænder for at skabe de bedste rammer for kommunens mange opgaver.

Dine opgaver bliver bl.a. at

  • Medvirke til at styrke et stærkt fagligt og professionelt miljø for bygherrerådgivning
  • Varetage den administrative bygherrerolle på nybyggeri og større renoverings- og vedligeholdelsesopgaver
  • Udarbejde eller medvirke til idéoplæg, byggeprogrammer og projektbeskrivelser
  • Bistå i udbuds- og tilsynsopgaver – og holde dine egne kompetencer opdateret
  • Rådgive andre forvaltninger og institutioner, herunder samarbejde med myndigheder, by- og trafikplanlæggere.

Vi forventer, at du

  • Er arkitekt eller har en anden relevant uddannelsesbaggrund
  • Har erfaring med projektledelse og styring af byggeri i alle dets faser – særligt de tidlige
  • Har evt. erfaring fra en offentlig ejendomsfunktion, et boligselskab eller rådgivervirksomhed
  • Har styr på økonomi, struktur og god praksis i entrepriseret og kontraktstyring (AB 18 mv.)
  • Har stærke formidlingsevner – både skriftligt og mundtligt
  • Er serviceminded, samarbejdsorienteret og trives i en rolle med mange interessenter
  • Bidrager med humor, fleksibilitet og lyst til at udvikle både dig selv og teamet.

Vi tilbyder

  • Et velfungerende og tværfagligt arbejdsmiljø, hvor vi har fokus på både faglighed og trivsel
  • Gode og engagerede kolleger, der er klar til sparring og vidensdeling
  • Mulighed for kompetenceudvikling og fleksibilitet i opgaveløsningen.


Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsesstedet er Rådhuset, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa. Forventet tiltrædelse den 1. oktober 2025 eller efter aftale.
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Bemærk, at der vil blive indhentet straffeattest forud for ansættelsen, og ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.

Vil du vide mere
Du kan kontakte afdelingschef Jesper Juhl Kristensen på tlf. 21 54 19 04 eller e-mail: jejk@aabenraa.dk med spørgsmål til stillingen.

Ansøgning
Send venligst din ansøgning og relevante bilag via linket, senest den 17. august 2025.
Samtalerunde afholdes fredag den 21. august 2025.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.