Erfaren miljørådgiver, Geo Aarhus/Aalborg

Vi søger en erfaren miljørådgiver og projektleder til at varetage opgaver inden for grundvands- og jordforureningsområdet til Geo’s afdeling for Miljø, Grundvand & Geodata i Aarhus eller Aalborg.

Dine primære arbejdsopgaver er at:

  • arbejde på større projekter, inden for forureningsundersøgelser og afværgeforanstaltninger
  • indgå i vores team som faglig ekspert og være med til at udvikle afdelingens faglighed og ydelser
  • deltage i udarbejdelsen af tilbud på sager for både offentlige og private kunder
  • være teamspiller, tænke proaktivt og finde de bedste løsninger for kunden og os

Vi forestiller os, at du har:

  • en uddannelse som ingeniør, cand.scient eller tilsvarende, og du mestrer dansk i skrift og tale
  • flere års erfaring med videregående undersøgelser for regionerne i Danmark
  • +5 års erfaring med projektledelse og projektarbejde som rådgiver eller lignende
  • et godt netværk samt gode samarbejdsevner både internt og i forhold til kunder

Hvem er vi?

Geo er en værdibaseret virksomhed, hvor hverdagen fungerer ved hjælp af tillid samt fælles holdninger og mål.

Som en del af forretningsområdet GeoScience, der omfatter ca. 80 fagspecialister, består miljøteamet i Aarhus af både ingeniører, cand. scient’er og teknikere, som samarbejder om løsning af opgaverne. Bor du i det nordjyske, har du mulighed for at bruge vores nye kontor i Aalborg – det ligger centralt i byen i Erhvervspark Urban.

Vi arbejder bl.a. med forureningsundersøgelser og afværge af forureninger for både offentlige og private kunder samt med råstoffer og klimatilpasning. Vi har et forrygende godt samarbejde med Geo’s øvrige afdelinger inden for geoteknik og geoteknisk design.

Se en nærmere beskrivelse af alle vores ydelser inden for miljø her.

Kontakt

Lyder dette job som noget for dig, så send en kortfattet ansøgning med bilag snarest muligt via "Ansøg"-knappen nederst.

Ring til afdelingsleder Tom Hagensen på tlf. +45 3174 0640 eller forretningsdirektør Lars Fisker på tlf. +45 3174 0540 og hør mere om jobbet, eller se på www.geo.dk.

Vi vurderer ansøgninger løbende, da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Når du skriver til os, vil vi gerne vide, hvor du har set stillingsopslaget.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.