LOXAM A/S
Viby J

Servicemedarbejder med overblik og godt humør søges til modulafdeling

Er du en praktisk problemløser med hænderne godt skruet på – og har du en baggrund som tømrer, VVS’er eller lignende faguddannelse? Så er det måske dig, vi søger som vores nye servicemedarbejder.

Vi har fart på, og har brug for en dygtig og engageret kollega, der kan tage ansvar for serviceopgaver inden for tømrerog VVS-arbejde samt bidrage til klargøring, vedligeholdelse og reparation af moduler og letvogne. Du bliver en del af et stærkt team, hvor vi løfter i flok – og vi forventer, at du aktivt deltager i de daglige opgaver sammen med dine kolleger i afdelingen.

Arbejdsopgaverne vil være:

  • Klargøring af moduler til udlejning
  • Udførsel af reparation og vedligeholdelsesopgaver
  • Være koordinerende sammen med værkstedsleder, i forbindelse med de enkelte opgaver.
  • Ad hoc-opgaver på pladsen
  • Kørsel med truck

Din indgangsvinkel til jobbet kan være mange, vigtigst er, at du har hænderne godt skruet på, har den rette indstilling og evnen til at bevare overblikket.

Desuden forestiller vi os, at du har/er:

  • Robust og tillidsvækkende tilgang til dagligdagen
  • Teamspiller og mødestabil
  • God til at planlægge dine arbejdsopgaver
  • God til at holde orden og skabe struktur omkring dig
  • Selvkørende og løsningsorienteret
  • Kørekort B og truckcertifikat (men søg selvom du ikke har)

Dit kommende team:

Vi er et velfungerende team, med højt til loftet og fokus på at levere fantastisk kundeservice. Vi hjælper hinanden, finder løsninger sammen og sørger for, at hverdagen fungerer bedst muligt for alle. Den gode tone og arbejdsglæde er i højsædet.

Hvorfor blive en del af LOXAM...

.. fordi vi går op i dig, dine kollegaer og vores kunder! LOXAM A/S tilbyder dig et job i en stabil og stærk international virksomhed med gode udviklingsmuligheder. Vi lægger vægt på et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er en positiv og humoristisk omgangstone. Du kommer ikke til at kede dig, da aktivitetsniveauet er højt og vi samtidigt gør os umage med at vægte kvaliteten, servicen og relationen højt. Vi fejrer store som små succeser, går meget op i medarbejdernes sikkerhed, trivsel og arbejdsglæde, og kompetenceudvikler og træner løbende vores medarbejdere i at blive endnu dygtigere, hvorfor din personlige udvikling prioriteres.

Vi er Great Place To Work Certificeret, som betyder, at medarbejderne udtrykker en samlet stor glæde over, at være en del af LOXAM, og lægger vægt på at de dagligt er med til at gøre en forskel, kan være sig selv og viser omsorg for hinanden samt oplever anerkendelse og fleksibilitet fra ledelsen.

Åbningstiden: kl. 07:00 – 15:00 (14:30) og din arbejdstid vil som udgangspunkt være fordelt i dette tidsrum.

Arbejdssted: Fabriksvej 5, 8260 Viby J.

Tiltrædelse: Hurtigst mulig, men vi venter gerne på den rette kandidat. Vores pensionsordning indeholder sundhedsforsikring og lønnen er efter kvalifikationer.

Ansøgningsfrist: 1. august 2025, men send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Du bedes fremsende en ansøgning, CV samt relevante dokumenter via ansøgningsknappen nedenfor.

Spørgsmål ang. stillingen kan rettes til Afdelingschef Jimmy Vulf på mail: jiv@loxam.dk eller tlf.: 2483 4383.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.