
Vi søger en intern salgsmedarbejder til vores hovedkontor
Vi har meget travlt og søger derfor endnu en kollega til vores interne salgsafdeling, som kan varetage rådgivende salg via telefon og mail samt support for udekørende sælgere.
Om jobbet
Den ledige stilling er en fuldtidsstilling med gode løn- og pensionsvilkår samt sundhedsforsikring. Du bliver en del af et team af hjælpsomme og kompetente kollegaer, hvor holdånden er positiv, nærværende og professionel.
Ansvarsområder
Dine vigtigste opgaver vil være:
- Servicere og sælge til eksisterende og nye kunder (ikke opsøgende salg)
- Rådgive og vejlede kunder pr. tlf. og mail
- Support for eksternt salg
- Udarbejdelse og opfølgning af tilbud
- Ordrehåndtering
- Ekspedition af kunder ved skranke
- Deltage i diverse ad hoc-opgaver
Dine personlige kompetencer
- Du er rutineret i MS Office, habil bruger af IT og har flair for struktur
- Du har et par års erfaring med salg
- Du er struktureret, omhyggelig og administrativ stærk
- Du er parat til at tilegne dig ny viden som fx at lære nye rutiner, produkter og IT systemer
- Du kan arbejde selvstændigt, overholder deadlines, følger op på tingene, og have mange bolde i luften på samme tid
- Du er udadvendt, nysgerrig og frisk på nye opgaver, men ved også, at der er rutineopgaver – ingen opgave er for lille eller stor
- Du tager ejerskab for dine opgaver, og du stortrives i et til tider hektisk miljø, hvor du har bred kontaktflade til både kunder, sælgere og teknisk personale
- Du er positiv indstillet overfor de daglige udfordringer på jobbet
Sådan søger du
Denne rekruttering bliver varetaget af ORDO Recruitment. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Niels Møller Nielsen på telefon +45 2620 8020. Send din ansøgning og CV via QuickApply-knappen "Ansøg".
Om Techem
Techem Danmark er en international virksomhed med mere end 75 års erfaring og 110 ansatte i Danmark. Vi har et tæt samarbejde med vores afdeling i Norge og er en del af en international koncern med mere end 4.500 ansatte. Vores nordiske hovedkontor ligger i Aarhus.
Vi er førende indenfor trådløs og åben måling af energi- og vandforbrug, samt digital fordeling af tilhørende omkostninger i ejendomme. Vi er en professionel partner, der tilbyder innovative løsninger. Vi foretager salg og installation af tekniske løsninger til individuel forbrugsmåling, og udarbejder vand- og energiregnskaber med tilhørende online løsninger.
Techem har fokus på bæredygtig anvendelse af vores fælles vand- og energiressourcer, og har et klart mål om at bidrage hertil i tråd med FN’s klimamål. Læs mere om os på techem.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.