Teknos A/S
Vamdrup

R&D Chemist /Laboratory Technician

Ønsker du at blive en del af et team, hvor vi har fokus på udvikling og optimering af bæredygtige overflade-behandlinger til industrielle anvendelser? Så er det dig, vi mangler i udviklingsafdelingen hos Teknos i Vamdrup.

Teknos er en global virksomhed, som tilbyder en bred vifte af overfladebehandlingsprodukter til industrien, byggeriet og til private. Vi er en af de førende leverandører til industrien og har en stærk position i detailhandelen og inden for bygningsmaling. Vi har en ambition om at udvikle løsninger, der i høj grad bidrager til at beskytte miljøet og sikre sundhed gennem bæredygtige og effektive produkter. I tæt samarbejde med vores kunder og leverandører udvikles teknologisk avancerede løsninger, der beskytter og forlænger levetiden på diverse substrater.

Vi søger en ny kollega til vores team

Til vores Exterior team, som udvikler industrielle overfladebehandlingsprodukter til træ- og plastsubstrater til udendørs brug, blandt andet vinduer og døre, søger vi en medarbejder der har erfaring med GC analyse og interesse for laboratoriearbejde.

Din opgave bliver primært at understøtte udvikling og vedligeholdelse af BPR produkter gennem GC og eventuelt HPLC analyser og blanding i laboratoriet. Derudover er der fokus på optimering af produktegenskaber både i Teknos’ egen produktion, i kundens industrielle produktionsproces og slutproduktets effektivitet og holdbarhed. Du vil komme til at bidrage med tilpasning af eksisterende recepter i forhold til nye krav, behov og anvendelsesområder, samt support med specialiseret viden fra R&D til andre afdeling så som produktionen, kvalitetsafdelingen og teknisk service.

Du vil skulle arbejde sammen med kollegaer i R&D, produktionen, indkøb, teknisk support og salg, men også med eksterne interessenter såsom kunder og leverandører.

Er du vores nye kollega?

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund som laborant, kemiingeniør eller kemiker. Du har god forståelse for produktudvikling og dokumentation af resultater, og hvis du har faglig indsigt i farve-lak eller polymerkemi og forskellige hærdeteknologier er det plus, men ikke et krav. Du værdsætter praktisk arbejde, men kan også fordybe dig i vidensopbygning og dataanalyse.

Du er ideskabende, og du trives i at samarbejde på tværs af organisationen og har en stor kontaktflade. Du begår dig ubesværet på dansk og behersker engelsk – både i skrift og tale.

Du bliver en del af et team på 15 personer, der går meget op i, at vi spiller hinanden gode. Det er derfor afgørende at du trives i et åbent arbejdsmiljø, hvor samarbejde med mennesker med flere forskellige erfaringsmæssige og faglige baggrunde er essentiel for succes. Det er desuden af stor betydning, at du er selvstændig og proaktiv i forhold til dine opgaver samt struktureret og metodisk i dit arbejde.

Samarbejde er nøglen til succes

I Teknos tror vi på, at samarbejde er vejen til at skabe de bedste resultater. Vi har skabt en virksomhedskultur, der bygger på sunde familieværdier, hvor alle høres og opfordres til at tage initiativ. Vi tror på, at jo mere vi inddrager vores medarbejdere og vores kunder, des bedre bliver vi til at udvikle løsninger, der sætter nye standarder. Du bliver ansat i en international virksomhed, hvor vi rækker ud til hinanden for at bruge hinandens erfaringer. Vi kan tilbyde gode personaleforhold og arbejdsvilkår og en løn, som modsvarer jobindholdet og dine kvalifikationer. Tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter naturligvis på den rette kandidat.

Tiltrædelse gerne så hurtigt som muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. Der er tale om en fast, fuldtidsstilling med base i Vamdrup. Nogen rejseaktivitet må påregnes.

Ansøgning

Upload din ansøgning og dit CV via 2Ansøg"-knappen vedlagt relevante bilag snarest. Vi indkalder kandidater løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til R&D Manager, Christina Normann Christensen på telefon 22 19 94 88.


Om Teknos

Teknos er en global virksomhed inden for overfladebehandlingsprodukter med aktiviteter i mere end 20 lande i Europa og Asien og beskæftiger cirka 1.400 medarbejdere. Vi er en af de førende leverandører af industrielle overfladebehandlingsprodukter med en stærk position inden for arkitektoniske og overfladebehandlingsprodukter til detailhandlen. Virksomheden blev grundlagt i 1948 og er en af Finlands største familieejede virksomheder. Teknos ønsker at få verden til at holde længere ved at levere smarte, teknisk avancerede malings- og overfladebehandlingsløsninger, der beskytter og forlænger levetiden. Teknos arbejder altid tæt sammen med vores kunder og er overbevist om, at virksomhedens medarbejdere er afgørende for dens succes. Derfor har vi skabt en virksomhedskultur, der er afledt af familieværdier, hvor hver medarbejder bliver hørt og opfordret til at tage initiativ. Vores mål er at udnytte det store potentiale i vores fremragende medarbejdere for at skabe nye løsninger for vores kunder.

På det danske site i Vamdrup er vi omkring 190 ansatte, heraf ca. 45 i R&D. Vil du vide mere, kan du læse mere på teknos.com.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.