
Løn- og HR-konsulent søges til alsidig og udviklende rolle LOXAM A/S, Glostrup
Hos LOXAM A/S er vi meget mere end udlejning – vi tror på, at stærke relationer skaber de bedste resultater.
Vores fællesskab er præget af hjælpsomhed, udvikling og godt humør, og vi har nu brug for en engageret Løn- og HR-konsulent til at blive en del af vores hold.
Er du en detaljeorienteret, struktureret og serviceorienteret person med solid erfaring inden for løn og HR administration? Så er det måske dig, vi leder efter.
Dine arbejdsopgaver vil omfatte:
- Lønadministration for både timelønnede og funktionærer, herunder kontrol, godkendelse og indberetning samt overenskomster
- Administration og vedligeholdelse af personaleoplysninger og ansættelseskontrakter samt administration af fratrædelser
- Tolkning og anvendelse af overenskomster og personalepolitikker
- On- og off boarding af medarbejdere
- Samarbejde med eksterne leverandører, fx lønsystemleverandører, pensionsselskaber og DI
- Udarbejdelse af rapporter og HR-statistikker
- Bistå ledelsen med HR-relaterede spørgsmål og sparring
- Medvirke i udviklingsopgaver, fx implementering af nye HR-systemer eller processer
- Refusionsanmodninger ved barsel, sygdom osv.
- Administration og support til afdelingsledere i tisregistreringssystem (Timeplan)
Hvem er du?
Du har en relevant administrativ baggrund og erfaring med lønbogholderi. Du er serviceminded, struktureret og formår at holde hovedet koldt – også når der er tryk på. Du er positiv og bidrager til den gode stemning. Du har sans for kvalitet og detaljeorienteret, og du formår at overholde deadlines, også i forbindelse med måneds- og årsafslutninger.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelse og mindst 2-3 års erfaring med løn og HR-administration
- Har solid erfaring med lønsystemer – gerne Azets
- Er fortrolig med gældende lovgivning og gerne har kendskab til overenskomster
- Er selvstændig, struktureret og har fokus på detaljen
- Er serviceminded og trives i en hverdag med mange forskellige opgaver
- Har gode IT-kompetencer og gerne erfaring med Excel og digitale HR-værktøjer og tidsregistreringssystemer
- Du behersker både dansk og engelsk – skriftligt og mundtligt
Dit kommende team
Du bliver en del af vores HR-afdeling, som består af fire kolleger: en Løn- og HR-konsulent, en HR-konsulent, en Health & Safety Manager og vores People, Culture & Safety Director. Vi har et uformelt og positivt arbejdsmiljø, hvor humøret er højt, og der er gensidig respekt. Vi løfter i flok og hjælper hinanden på tværs af opgaver – hos os er samarbejde og fællesskab nøgleord.
Hvorfor blive en del af LOXAM...
.. fordi vi går op i dig, dine kollegaer og vores kunder!
LOXAM A/S tilbyder dig et job i en stabil og stærk international virksomhed med gode udviklingsmuligheder. Vi lægger vægt på et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er en positiv og humoristisk omgangstone. Du kommer ikke til at kede dig, da aktivitetsniveauet er højt og vi samtidigt gør os umage med at vægte kvaliteten, servicen og relationen højt.
Vi fejrer store som små succeser, går meget op i medarbejdernes sikkerhed, trivsel og arbejdsglæde, og kompetence udvikler og træner løbende vores medarbejdere i at blive endnu dygtigere, hvorfor din personlige udvikling prioriteres.
Vi er Great Place To Work Certificeret, som betyder, at medarbejderne udtrykker en samlet stor glæde over, at være en del af LOXAM, og lægger vægt på at de dagligt er med til at gøre en forskel, kan være sig selv og viser omsorg for hinanden samt oplever anerkendelse og fleksibilitet fra ledelsen.
Arbejdssted: På vores servicekontor i Glostrup: Fabriksparken 30-32, 2600 Glostrup.
Arbejdstid: 07:00 – 16:00 (fredag til 15:00), fordelt inden for dette tidsrum.
Vi tilbyder desuden pensionsordning inkl. sundhedsforsikring.
Tiltrædelse: Snarest muligt – men vi venter gerne på den rette kandidat.
Ansøgning: Send din ansøgning og CV via ansøgningsknappen nedenfor senest d. 30. juli 2025.
Kontakt: Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte People, Culture & Safety Director Dorthe Absalon på tlf. 2810 3425 eller via mail: dorthe.absalon@loxam.dk.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.