
2 Pædagogiske medarbejdere søges til Veum Dag/pedelholdet
Veum Dag er en beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud for borgere med betydelig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse under §103, §104 og STU. Tilbuddet er inddelt i tre teams, der tilsammen rummer værkstederne: Medie, Praktisk, Dyr, Pedel, Køkken, Tekstil, Service, Træ og Gartneri. Herudover tilbydes også forskellige aktiviteter, som er bygget op omkring kreativitet, bevægelse og udeliv.
Holdet er centreret omkring pedelopgaver, både faste og ad hoc. En af de vigtige opgaver er at holde Lille Veums grønne områder. Vi går op i at matriklerne holdes pænt og at du som personale kan tage ansvar for det. Herudover er det pedelholdet, som de andre hold kontakter, når de har brug for hjælp til f.eks. hejsning af flaget, fremsætning af havemøbler, ophængning af hylder, ting der skal bæres eller flyttes, en pære der skal skiftes o.l. Holdet står også for udkørsel af brænde til kunder primært i vinterhalvåret. Som personale er det vigtigt, at du er pædagogisk velfunderet, da borgernes funktionsniveau kan variere og den pædagogiske tilgang skal målrettes den enkelte, for at sikrer trivsel og udvikling for alle borgere. Det er vigtigt, at du er praktisk anlagt og villig til selv at deltage i det praktiske pedelarbejde, både fordi der vil være timer uden borgere som bl.a. andet skal bruges på pedelopgaver, men også fordi der kan være delprocesser, som borgerne ikke kan. Du vil blive en del af team ude og om eftermiddagen vil du blive en del af teamets eftermiddagsaktiviteter som musik, udeliv, motion o.l.
Opsummeret søger vi en kollega som:
- Ser de praktiske opgaver, som en del af den pædagogiske indsats.
- Vil tage ansvar for at Lille Veums grønne områder holdes pæne, dette indebærer bl.a. hækklipning, græsklipning, fjernelse af ukrudt, fejning m.m.
- Er hjælpsom og gerne vil deltage i arbejdsfællesskabet.
- Er nærværende og kan udtrykke tydelige rammer på en anerkendende måde.
- Er praktisk anlagt og villig til selv at deltage i det praktiske pedelarbejde.
- Ser muligheder frem for begrænsninger.
- Vægter skriftlig dokumentation, da det er en del af arbejdet - et kendskab til Nexus er en fordel.
- Er pædagogisk velfunderet.
- Kan og vil arbejde i teams og træffe beslutninger i fællesskab.
- Kan se mulighed for individuel udvikling og fællesskabsfølelse, for borgere der kan have vidt forskellige evner og muligheder.
- Kan indgå aktivt i sparring, kan give og modtage feedback.
- Er åben, udadvendt og positiv.
Stillingen er i dagtimerne og er rammesat til 32-34 timer. Ønskes andet timetal, er der mulighed for at samtale herom.
Vores kerneopgave er: ”At være medskaber i at borgeren får deltagelsesmuligheder i eget liv, og blive så selvhjulpen som muligt”. I fællesskab med borgerne skaber vi rammerne for et godt beskæftigelsestilbud med fokus på trivsel og udvikling.
Vi arbejder efter Vejen Kommunes værdier, som er Nytænkning, Anerkendelse, Sammenhæng og Ansvarlighed.
Vi er en organisation i udvikling, hvor vi i arbejdsfællesskabet værner om arbejdsglæden og gerne griner sammen. Derudover sætter vi værdi i det fælles ansvar omkring det, at få hverdagen til at fungere.
Ansøgningsfrist den 03.08.2025
Stillingen ønskes besat snarest eller seneste den 1. oktober 2025
Vi indhenter straffe- og børneattester.
Ansættelsessamtaler afholdes forventeligt i uge 32.
Ved relevante spørgsmål ift. stillingerne kontaktes afdelingsleder Karen Løvschall på tlf. 79 96 50 64
Alle henvendelser behandles fortroligt.
Du kan læse mere om Veum Dag på https://handicapogsocialpsykiatri.inst.vejen.dk/beskaeftigelse/veum-dag og følge med på Lille Veums profil via Facebook og Instagram.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.
Saml gerne alle dokumenter i en pdf eller word-fil inden det vedhæftes.
Send ansøgningen ved at bruge knappen ”Ansøg”. Vigtigt: søg venligst via Vejen Kommunes hjemmeside. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt andre relevante bilag.