Hvem er vi?

Spar Nord er hele byens bank i Allerød Kommune, Furesø Kommune samt Birkerød. Det betyder, at vi engagerer os i det lokalsamfund, vi er en del af. Og når det går godt i byen, giver vi igen til forenings- og kulturlivet via lokale sponsorater og donationer fra Spar Nord Fonden. Det, synes vi, giver god mening.

Spar Nord Allerød åbnede dørene første gang i foråret 2022, og vi er kommet flyvende fra start. Vi har allerede etableret et kompetent hold bestående af 10 kolleger, der brænder for markedsområdet og det at give kunderne en enestående lokal bankoplevelse.

Du får nu en unik mulighed for at komme med på denne spændende rejse, hvor du med din erfaring og personlighed bidrager til vores fortsatte succes i markedsområdet med stort potentiale og gode kunder.

Din profil bidrager til afdelingens vækst

Du bor gerne i lokalområdet og drømmer om at bidrage til at etablere en ny bank i dit område. En bank hvor du som medarbejder har stor indflydelse på egen hverdag, med et stærkt bagland og ikke mindst, en lokal beslutningskraft, der giver os mulighed for at drive en positiv vækstrejse.

Du har en opsøgende profil og er proaktiv via egne, kundernes og bankens netværk for at skabe relationer til nye potentielle kunder. Du skal derfor kunne lide at netværke og bringe dig selv i spil, og det falder dig naturligt at være ambassadør for banken med excellente kundeoplevelser, der rygtes og som skaber den næste kunde – fordi du er dig.

Du sidder formegentligt i dag som Privatrådgiver eller Private Banking rådgiver. Du har din faglige værktøjskasse i orden – særligt indenfor bolig, pension og investering, og så finder du det naturligt at være opsøgende på kunder, så du kan opbygge din egen portefølje af nye kunder.

Dine arbejdsopgaver vil omfatte:

  • Spotte de gode forretninger uden at gå på kompromis med den gode kundeoplevelse
  • Skabe et godt førstehåndsindtryk og ikke mindst er drevet af at vinde forretninger samt at skabe ambassadører igennem dine bestående kunder og netværk
  • Yde proaktiv rådgivning af kunder i samspil med bankens specialister
  • Sikre at bankens kreditpolitik overholdes, og at administrative opgaver løses med høj kvalitet i samarbejde med afdelingens assisterende rådgiver og bankens supportfunktion

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Du bliver en del af et kompetent og engageret hold af kolleger, der er kendetegnet ved et stærkt samarbejde, god stemning og forretningsmentalitet
  • Stor frihed til at tage et personligt ansvar og træffe selvstændige beslutninger i hverdagen
  • Høj grad af tillid, hvor du har stor indflydelse på din egen arbejdsdag
  • Løbende personlig og faglig udvikling i jobbet

Vil du med på holdet?

Vi håber, at vi har vakt din interesse og glæder os til at høre fra dig. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Direktør, Jens Karlsson på tlf.: 96 16 20 61 eller 23 66 14 06 eller Afdelingsdirektør Privat Hatice Bakke på tlf. 96 16 20 65.

Ansøgningsfristen er d. 10. august 2025. Vi afholder løbende samtaler, så send os gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Bemærk, at ansøgningen skal ske via linket i jobannoncen. Vi modtager ikke ansøgninger pr. mail jf. vores data- og IT-sikkerhedspolitik. Ansøgninger vil blive behandlet fortroligt.


Spar Nord har rødder helt tilbage til 1824 og er i dag Danmarks 5. største bank. Vi er +1.700 ansatte og har over 60 lokale banker på landsplan. I Spar Nord er vi den lokale bank, der med lokalt engagement, medvirker i at samle byens borgere, foreninger og ildsjæle. Vores 4 værdier: nærværende, kompetent,ambitiøs og ordentlig, er helt grundlæggende i vores virksomhedskultur og dermed også i måden vi møder vores kunder og hinanden internt i Danmarks mest personlige bank.