Hvalsø Savværk A/S
Hvalsø

Sælger til barselsvikariat

Vi er en produktionsvirksomhed på Midtsjælland der, udover vores eksport af bøgetræ til hele verden, har en mindre afdeling med salg til private og firmaer.

Stillingen er en kombination af kundeservice og salgsassistance.

  • At besvare telefoniske henvendelser
  • At besvare mails – herunder tilbudsgivning og rådgivning.
  • At betjene kunder i butikken, hjælpe med salg og bestillinger
  • At sørge for at butikken fyldes op når det er nødvendigt og at alle varer er prissat.
  • At tage billeder og lave opslag på Instagram/Facebook et par gange om ugen.
  • At holde hjemmesiden opdateret (i samarbejde med vores eksterne marketingbureau)
  • At have ansvaret for butiksordrer igennem hele processen i samarbejde med produktion/værksted.

Der vil, udover den almindelig arbejdstid i hverdagene, være lørdagsvagter hver anden lørdag fra kl. 08.45-12.15.

Vi kan tilbyde et job med varierende opgaver i en dynamisk virksomhed i en uformel organisation.

Vi forventer at du er serviceminded og løsningsorienteret, og altid møder kunden med et smil.

Erfaring fra detailbranchen er en fordel, men ikke et krav.

Vi har ingen forventning om at du allerede har kendskab til træ – det skal du nok lære.

Du får mulighed for at udvikle dig og spare med dine engagerede og dygtige kollegaer.

Dansk og engelsk i flydende tale og skrift samt kendskab til Office-pakken er et krav.

Stillingen er 30-37 timer og med løn efter kvalifikationer.

Tiltrædelse 1. oktober 2025.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.