NEYE A/S
Greve

Category Manager – Rejs & Outdoor

Brænder du for kategoristyring og har flair for produkter inden for Rejs og Outdoor? Har du solid erfaring med indkøb, analyse og sortimentsudvikling – og et stærkt købmandskab? Så er det måske dig, vi søger som vores nye Category Manager.

Om stillingen

Som Category Manager for Rejs & Outdoor får du en central rolle i at udvikle og optimere vores sortiment. Du får ansvar for hele processen fra sortimentsopbygning og leverandørforhandling til kampagneplanlægning og salgsoptimering – altid med fokus på kundebehov, trends og tal. Du skal kunne omsætte analyse og markedstendenser til stærke, kommercielle beslutninger, og samtidig forhandle gode aftaler hjem med et skarpt fokus på indtjening.

Dine primære opgaver:

  • Udvikle og vedligeholde kategorien Rejs & Outdoor
  • Indkøb og prisforhandling med både danske og internationale leverandører
  • Udarbejde og implementere pris- og sortimentsstrategier
  • Analyser af salgsdata, markedstendenser og kundeadfærd
  • Planlægning og koordinering af kampagner i samarbejde med marketing
  • Lagerstyring og sikring af produkttilgængelighed

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring som kategoriansvarlig, produktchef eller indkøber – gerne inden for livsstils-, rejse- eller outdoorprodukter
  • Har et stærkt købmandskab og er vant til at forhandle skarpe aftaler
  • Har erfaring med Microsoft Dynamics 365 Business Central (eller Navision) eller andet ERP-system
  • Er stærk bruger af Microsoft Office – især Excel til analyser og rapportering
  • Arbejder struktureret og analytisk med øje for både detaljer og helhed
  • Har kommerciel forståelse og god fornemmelse for trends og kundeadfærd
  • Behersker både dansk og engelsk i skrift og tale

Vi tilbyder:

  • En alsidig og ansvarsfuld rolle i en dynamisk virksomhed i vækst
  • Indflydelse på sortiment, strategi og samarbejdspartnere
  • Et engageret og uformelt arbejdsmiljø med gode kollegaer
  • Konkurrencedygtig løn, pensionsordning og personalegoder

Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte Indkøbschef Tine Lykke Jørgensen på telefon 24 90 60 01 for at høre mere om stillingen.

Ansøgningsfrist: 20.07.2025


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.