EC Power A/S
Hinnerup

Digital Marketing Manager med salgserfaring

EC Powers vision er at skabe energiløsninger, der er optimale for miljøet i dag og samtidig fleksibelt og enkelt understøtter integrationen af fremtidige teknologiske udviklinger og udbygninger.

EC Power tror på styrken i at kombinere og optimere tilgængelige energiteknologier, hvorfor vi udvikler, designer, producerer og sælger energiløsninger. Der forbedrer miljøet og indtjening samt sikrer energiforsyningen i dag uafhængigt af politisk vilje, vejret og nødvendige fremtidige strukturelle investeringer.

Vi vil styrke vores salgsteam med henblik på at komme endnu tættere på vores kunder og slutbrugerne af vores løsninger, for at vi proaktivt kan agere i forhold til deres behov og muligheder.

Vi søger derfor en Digital Marketing Manager med noget salgserfaring i rygsækken, der brænder for at deltage i vores rejse med at øge kendskabet til og udbredelsen af vores produkter og løsninger.

Du vil blive en del af vores salgsafdeling, som har arbejdssted i Hinnerup ved Aarhus.

Vil du sætte dit præg på digital marketing?

Du vil skulle gennemføre marketingaktiviteter bredt, men med fokus på digitale platforme, med det formål at sikre en øget leadgenerering og kendskab til EC POWER som virksomhed og EC POWERS produkter og services. Der er aktiviteter og direkte salg i Danmark, men fokus er primært de internationale markeder med hovedfokus på Tyskland og Europe generelt herunder; Italien, Polen, Benelux of Storbritannien.

Ligeledes vil du stå for udbygning af digitale værktøjer, SEO, Geo, Ad Words mv, samt IP tracking og opfølgning på indirekte leads. Du vil have ansvar for case/reference building og ekstern kommunikation, helt ud, hvor det uidentificerede behov ligger. Du vil stå for basal digital tilstedeværelse SoMe mv, deltage i eksterne partnermesser samt partner search og markedsføring af succesfulde partnere.

Derudover vil du have ansvar for udarbejdelse af generel kommunikation til brug i den brede debat om grøn gas og energiomstilling. Der bygges videre på et stærkt og veldefineret brand, som udarbejdes og vedligeholdes af et eksternt bureau.

Vi tilbyder et spændende og udfordrende job i en flad organisation, hvor der er højt til loftet, du vil blive en del af et dynamisk team, hvor vi vinder og kæmper sammen.

Du kan også glæde dig til et godt kollegialt sammenhold, god frokostordning, pensionsordning og en velfungerende personaleforening.

Er du en stærk kommunikator og har du vindermentalitet?

Du er proaktiv og kan bidrage med nye løsninger og metoder i digital B2B markedsføring, du kan omsætte teknisk/industriel/B2B indhold til digital markedsføring, og du kan tage en kunde/partner case direkte, hvis behovet er der.

Du er en rigtig god kommunikator og kan generere materiale på højt niveau, du er vedholdende, og du arbejder struktureret.

Du har stærke kommunikationsevner i dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt, derudover vil kendskab til tyske være en klar fordel. Der vil være et arbejde med ekstern oversættelse til nøglemarkeder herunder; italiensk, polsk, fransk mv – dette ofte i samarbejde med landepartnere.

Du har relevant erfaring indenfor lignende branche eller industriel sammenhæng, ligeledes har du erfaring med CRM, SoMe, SEO og GEO.

Som person har du et højt energiniveau, udviser vindermentalitet, og bidrager positivt til vores arbejdsmiljø, som er præget af godt humør, tillid, humor og en løsningsorienteret tilgang med fokus på kvalitet og samarbejde.

Er du vores nye kollega?

Såfremt ovenstående har vakt din interesse, bedes du hurtigst muligt sende ansøgning og CV via knappen ”Ansøg”.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Mads Friis Jensen på mads.friis.jensen@ecpower.dk

Alle ansøgninger behandles løbende og naturligvis fortroligt. Tiltrædelse gerne 01.08.25, men vi venter gerne på den helt rigtige nye kollega.

Vi glæder os til at høre fra dig.


OM EC POWER

Vi er Europas førende producent af mini-kraftvarmeanlæg (CHP) i 3 kWel til 80 kWel segmentet. I mere end 25 år har vi produceret vores XRGI®-anlæg i Hinnerup. Takket være vores dygtige og ansvarsbevidste medarbejdere, driver vi en sund virksomhed i stabil vækst.

Læs mere om os på: www.ecpower.eu/da

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.