TRESU
Kolding

Planlægger med teknisk baggrund og lyst til operationelt indkøb

Bliv en nøgleperson i planlægningen af avancerede trykløsninger i en international teknologivirksomhed.

TRESU søger en teknisk velfunderet og struktureret planlægger, der motiveres af tæt samarbejde på tværs af funktioner og evner at bevare overblikket i en dynamisk, projektorienteret hverdag.

Du får en central rolle i planlægningen af både komplekse trykmaskiner og tilhørende komponenter – i tæt samarbejde med produktion, indkøb, engineering og leverandører.

Hvis du trives i samspillet mellem planlægning og teknisk sparring, så er det dig, vi leder efter.

Om rollen

Du bliver en del af planlægnings- og indkøbsteamet og refererer til afdelingschefen for Indkøb og Planlægning.

Teamet består i dag af tre planlæggere og tre operationelle indkøbere samt to strategiske indkøbere. Du får en bred kontaktflade både internt og eksternt – herunder samarbejde med Engineering, Projektledelse, Produktion og Kvalitet.

Dine primære opgaver

  • Udarbejde og vedligeholde produktionsplaner i henhold til projektforløb og kundekrav
  • Vedligeholde og optimere stamdata i ERP-systemet
  • Daglig opfølgning på leverancer, fremdrift, og deadlines
  • Teknisk koordinering og sparring på tværs af afdelinger og med leverandører
  • Indkøb og koordinering af tekniske komponenter
  • Deltagelse i tavlemøder, afdelings- og projektmøder
  • Løbende procesoptimering og bidrag til efterkalkulation af projekter
  • Kvalitetssikring og eventuelle leverandørbesøg
  • Rapportering og datalevering til KPI-målinger

Din profil

Vi forstiller os at du har en teknisk baggrund og en god forståelse for produktion og tekniske tegninger. Du arbejder systematisk og selvstændigt og trives i en rolle, hvor du både koordinerer, følger op og sikrer fremdrift.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med planlægning og indkøb i en teknisk eller produktionsorienteret virksomhed
  • Har teknisk indsigt – gerne inden for bearbejdning, plade- og smededele samt overfladebehandling
  • Trives i en projektstyret hverdag med både udviklings- og rutineprægede opgaver
  • Er en stærk kommunikator, der skaber gode relationer og samarbejder på tværs
  • Er proaktiv, løsningsorienteret og tager ansvar for dine opgaver
  • Bidrager positivt til teamet med godt humør, energi og engagement

Det er en fordel, hvis du har

  • Solid erfaring med ERP-systemer, gerne SAP
  • Rutine i brugen af MS Office
  • Gode engelskkundskaber – både mundtligt og skriftligt

Fællesskabet i centrum

  • Kulturen hos os er kendetegnet ved en uformel omgangstone, hvor både individet og fællesskabet er i centrum for at vi sammen skaber resultater
  • Sammenhold er vigtig for os, og derfor har vi blandt andet en aktiv personaleforening. Under vores personaleforening er der er en række aktive klubber, herunder motionsklubben som er ansvarlig for at drive vores motionsrum
  • Vi har desuden en god kantine, som også danner rammen om sociale arrangementer m.v.
  • TRESU har til huse i et nyere domicil på Venusvej i Kolding tæt på motorvejen

Vil du med på rejsen?

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Logistics og S&OP Manager Tanya Nexø Hansen på telefon 20 99 41 91.

Relevante kandidater vil løbende blive kaldt ind til samtale.

Tiltrædelse: snarest muligt

Vi glæder os til at høre fra dig.


TRESU er en højt specialiseret produktionsvirksomhed beliggende i Kolding. På verdensplan er TRESU førende inden for produktion og levering af kundetilpassede flexo trykmaskiner samt tilbehør til flexo, offset og digitale trykmaskiner, der afsættes til en lang række førende producenter i den grafiske industri. Flexo trykmaskiner bruges blandt andet ved fremstilling af fødevareemballage, herunder kartoner til mælk og juice. Desuden udvikler TRESU løsninger indenfor niche-områder såsom skrabelodder, hygiejneprodukter og vandopløselige folier til vaske- og opvasketabs. Med en eksport på 98%, hvor produkterne leveres over hele verden, er TRESU en international leverandør på det globale marked. Hovedkontoret er placeret i Danmark og med salgskontorer i Tyskland, Italien, Japan, Kina og USA. TRESU har globalt omkring 180 medarbejdere, hvoraf de 150 medarbejdere er placeret i Kolding.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.