Strøm Hansen A/S
Nørresundby

Elev til administrations- og økonomiafdelingen

Har du interesse for tal, og er du skarp i detaljen, har du nu mulighed for at blive en del af et engageret team, hvor alle har en vigtig rolle i at få hverdagen til at fungere. Som økonomielev hos os kommer du til at indgå i et tæt samarbejde med de øvrige ansatte, hvor du løbende får mere ansvar og flere selvstændige arbejdsområder. Vi vil gerne give dig et bredt kendskab til økonomi- og administrationsopgaver, så du står godt rustet i din fremtidige karriere.

Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:

  • Daglig økonomistyring, herunder bogføring, afstemninger mv.
  • Kreditor- og debitorstyring
  • Fakturering
  • Indberetning statistik
  • Administrationsopgaver

Vi lægger vægt på, at du er:

  • Selvstændig, læringsparat og klar til at tage ansvar for de opgaver, som du bliver tildelt
  • Pligtopfyldende, ærlig, loyal, struktureret og mødestabil
  • Super skarp på IT, tal og Excel
  • Du har en positiv indstillingen: ”Ingen opgaver er for store, ingen opgaver er for små”

For et komme i betragtning til stillingen som økonomielev skal du have bestået:

  • EUX-bevis (det studiekompetencegivende forløb)
  • HHX
  • HTX, STX eller HF-bevis, suppleret med et 5 ugers EUS5 grundforløb fra Handelsskolen

Er du over 25 år og opfylder adgangskravene, skal du medsende en Realkompetencevurdering (RKV).

Strøm Hansen tilbyder:

  • Et spændende og alsidigt job, hvor vi i perioder har mange bolde i luften
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • En hverdag med humor og stor medindflydelse
  • Gode kollegaer, der altid er klar med en hjælpende hånd
  • En aktiv personaleforening med flere sociale arrangementer om året
  • Rabatordninger til fitness m.m.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Økonomi- og administrationschef Malene Folkmann Sommer eller Elevansvarlig Ulla Sørensen på tlf. 9632 6000 eller mail nrsb@stroemhansen.dk.

Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbevis/seneste adgangsgivende karakter via QuickApply-knappen ”Ansøg”.

Vi afholder samtaler løbende til ansættelse pr. 01.09.2025 eller efter aftale. Vi glæder os til at høre fra dig.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.