
Elev til administrations- og økonomiafdelingen
Har du interesse for tal, og er du skarp i detaljen, har du nu mulighed for at blive en del af et engageret team, hvor alle har en vigtig rolle i at få hverdagen til at fungere. Som økonomielev hos os kommer du til at indgå i et tæt samarbejde med de øvrige ansatte, hvor du løbende får mere ansvar og flere selvstændige arbejdsområder. Vi vil gerne give dig et bredt kendskab til økonomi- og administrationsopgaver, så du står godt rustet i din fremtidige karriere.
Arbejdsopgaverne omfatter bl.a.:
- Daglig økonomistyring, herunder bogføring, afstemninger mv.
- Kreditor- og debitorstyring
- Fakturering
- Indberetning statistik
- Administrationsopgaver
Vi lægger vægt på, at du er:
- Selvstændig, læringsparat og klar til at tage ansvar for de opgaver, som du bliver tildelt
- Pligtopfyldende, ærlig, loyal, struktureret og mødestabil
- Super skarp på IT, tal og Excel
- Du har en positiv indstillingen: ”Ingen opgaver er for store, ingen opgaver er for små”
For et komme i betragtning til stillingen som økonomielev skal du have bestået:
- EUX-bevis (det studiekompetencegivende forløb)
- HHX
- HTX, STX eller HF-bevis, suppleret med et 5 ugers EUS5 grundforløb fra Handelsskolen
Er du over 25 år og opfylder adgangskravene, skal du medsende en Realkompetencevurdering (RKV).
Strøm Hansen tilbyder:
- Et spændende og alsidigt job, hvor vi i perioder har mange bolde i luften
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- En hverdag med humor og stor medindflydelse
- Gode kollegaer, der altid er klar med en hjælpende hånd
- En aktiv personaleforening med flere sociale arrangementer om året
- Rabatordninger til fitness m.m.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Økonomi- og administrationschef Malene Folkmann Sommer eller Elevansvarlig Ulla Sørensen på tlf. 9632 6000 eller mail nrsb@stroemhansen.dk.
Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbevis/seneste adgangsgivende karakter via QuickApply-knappen ”Ansøg”.
Vi afholder samtaler løbende til ansættelse pr. 01.09.2025 eller efter aftale. Vi glæder os til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.