Andel Holding A/S
Svinninge, Virum og mulighed for hjemmearbejde

Kreativ Digital Marketing Content Specialist

Vil du skrive indhold, der engagerer og konverterer – og samtidig være med til at sætte retningen for digital markedsføring hos Danmarks største energiselskab?

I vores team får du verdens bedste kolleger, som det er svært ikke at blive venner med. Du får masser af fleksibilitet og sjove, alsidige opgaver, hvor du samarbejder med dygtige mennesker på tværs af organisationen

- fortæller din kommende kollega Nanna Oest.

Et godt team med klare målsætninger

Du bliver en del af vores Brand- og Marketingteam med syv dedikerede kolleger, som arbejder målrettet for at styrke Andel Energis position i markedet som Danmarks største energiselskab. I Andel Energi arbejder vi hver dag for at gøre det nemt for danskerne at få en grønnere hverdag. Du får dermed en central rolle i arbejdet med at engagere og konvertere private og erhvervskunder – både gennem marketingkampagner, content og digitale flows.
Teamet arbejder tæt sammen og foretrækker at være sammen på hovedkontoret i Svinninge 2-3 dage om ugen (nogle hver dag), fordi vi går op i gode og stærke relationer. Derudover er der mulighed for hjemmearbejde eller fra vores kontor i Virum.

Erfaring inden for marketing og stærke digitale kompetencer

Du skal kunne bidrage med engageret og segmenteret indhold på tværs af kanaler og formater. Du kommer lige dele til at udvikle og optimere på personaliseret indhold til vores web, og til at udvikle marketing-, e-mail- og paid SoMe kampagner. Her er du den med styr på kampagnetekster og på den digitale kunderejse, og byder også ind med idéer og vinkler til kampagner og koncepter. Kampagner foregår i tæt samarbejde med vores kolleger i kommunikation, marketing og digitale team.
Du kommer også til at:

  • Skrive engagerende og sælgende tekster til marketingkampagner, landingpages, nyhedsbreve og paid SoMe
  • Bidrage med kreativ copy til både branding-, taktiske og always-on kampagner
  • Skrive både B2C- og B2B-indhold med fokus på effekt, brugeroplevelse og kanal
  • Udarbejde konverterende mails i vores e-mail platform
  • Udvikle sammenhængende flows – fra kampagne til kvitteringsside og teste hvilke budskaber, der virker bedst

Hvem er du?

Du brænder for at udvikle indhold, der giver værdifulde kundeoplevelser, som både informerer, inspirerer og konverterer – lige meget om det er i en e-mail, på en landing page eller i en større kampagne. Du har erfaring med at skrive i et klart, levende og kommercielt sprog, og du formår at balancere brandtone, kanal og målgruppe.
Vi arbejder databaseret og følger løbende op på, hvordan vores indhold performer – fx gennem åbningsrater, klik, konverteringsdata og brugerfeedback. Du bliver en vigtig del af at teste, lære og optimere undervejs ud fra det databaserede grundlag.
Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant uddannelse inden for digital marketing, kommunikation, content creation eller lignende
  • Har god erfaring med copywriting og contentproduktion – gerne fra bureau eller marketingafdeling
  • Har flair for digital performance, konvertering og målgrupper
  • Har tekniske evner og navigerer let i CMS og CRM-systemer
  • Er samarbejdsorienteret og trives i krydsfeltet mellem marketing, UX og tech

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab

Hos Andel Energi kommer du til en arbejdsplads, der engagerer sig i at gøre det nemt for vores kunder at få en grønnere hverdag. Andel Energi er en del af det andelsejede Andel, og vi arbejder langsigtet og formålsdrevet for at skabe en grønnere fremtid. Hos os er der plads til idéer, forandring og fællesskab – og vores kultur er præget af tillid og hjælpsomhed.

Læs mere om vores kultur og rekrutteringsproces på andel.dk under “karriere”.

Et Andel Energi i bevægelse – vil du med?

Lyder stillingen som noget for dig, så send ansøgning og CV, og gerne et par eksempler på tekster eller kampagner du har udviklet.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Brand og Marketing; Majken Dahl Andreasen på +45 23 35 87 14.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Vi afholder samtaler i uge 27 og 28. Til anden samtalen vil du forinden skulle besvare en personanalyse via mail.
For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.