Felttekniker, Geo Aarhus

Er du til frisk luft – og har du lyst og evner til at arbejde i felten med mange og alsidige opgaver? Så søger Geo lige nu 1-2 feltteknikere til at understøtte både vores miljøteam og vores geoteknikteam.

Dine primære arbejdsopgaver er

  • Komprimeringskontroller, håndboringer og pæletræksforsøg.
  • Udtagning af prøver af poreluft, jord, vand og materialer.
  • GPS-indmåling, pejlinger.
  • Omhyggelig digital dokumentation af feltarbejdet.

Vi forestiller os, at du har

  • En teknisk/praktisk baggrund – eksempelvis som miljøtekniker/teknolog, håndværker, maskinmester, landbrug eller lignende og helst med mindst 5 års erhvervserfaring.
  • Hænderne skruet rigtigt på og kan arbejde selvstændigt.
  • Evnen og viljen til at bruge en pc, da vi dokumenterer elektronisk.
  • Et godt humør, og at du ser muligheder i stedet for begrænsninger.
  • Kørekort til bil samt taler og skriver dansk.

Hvem er vi?

Geo er en værdibaseret virksomhed, hvor hverdagen fungerer ved hjælp af tillid samt fælles holdninger og mål.

På vores kontor i Aarhus er vi 60 gode kollegaer med vidt forskellige baggrunde: teknikere, ingeniører, geologer og boreteknikere. Samlet set er vi 270 ansatte i Geo.

Vi arbejder med mangeartede typer af opgaver som f.eks. forundersøgelser, borearbejde, borehulslogging og vand- og jordprøvetagning i forhold til rådgivningsydelser inden for geoteknik, grundvand, miljø. Geos feltteknikere arbejder selvstændigt og er på feltarbejde enten alene eller i teams det meste af dagen – året rundt.

Kontakt

Lyder dette job som noget for dig, så send en kortfattet ansøgning med bilag snarest muligt via knappen ”Ansøg”.

Ring evt. til afdelingsleder for Geodata, grundvand og miljø, Tom Hagensen, på 3174 0640 eller til afdelingsleder for Geoteknik, Ken Trabjerg Pedersen, på 3174 0400, og hør mere om jobbet. Du kan læse mere om vores bundsolide virksomhed, som har mere end 80 år på bagen på www.geo.dk.

Vi vurderer ansøgninger løbende, da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Når du skriver til os, vil vi gerne vide, hvor du har set stillingsopslaget.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.