
Kok med passion for sund og bæredygtig madlavning, der ønsker at være med til at forme vores menuer
Ønsker du at spille en rolle i den mad, vi serverer vores kolleger i Virum med fokus på bæredygtighed? Og vil du have rigtig gode arbejdstider i en virksomhed, der fokuserer på den grønne omstilling? Så bliv en del af vores køkkenteam – hvor engagerede kolleger yder høj service med et glimt i øjet.
Du bliver en del af et team på 10 engagerede køkkenmedarbejdere som tilsammen har ansvaret for, at dine ca. 600 kolleger får serveret en sund og velsmagende frokostbuffet, der består af en varm ret, kold buffet, bagværk og salater
Det betyder blandt andet, at du:
- planlægger og tilbereder menuer
- har et ønske om at arbejde mod en grønnere menu
- anretter frokostbuffeten og sørger for afrydning
- deltager i den daglige rengøring, oprydning og opvask
- ordner forskellige ad hoc-køkkenopgaver, bl.a. varebestilling og egenkontrol.
Vi tilbyder en god balance mellem arbejdsliv og privatliv, hvor arbejdstiden er 6.30 til 14.30 mandag til fredag. Der er ingen weekendarbejde.
Du får 10 gode og kreative kolleger i køkkenet, som du kan både grine med og spørge til råds. Vi sørger selvfølgelig for, at du bliver klædt godt på til opgaverne. Og samtidig byder vi dig velkommen til en virksomhed med en uformel stemning, hvor alle hilser på alle.
Vi glæder os til at møde dig
Du har gennemført en kokkeuddannelse og interesserer dig for det grønne bæredygtige køkken. Du bidrager til et positivt arbejdsmiljø, både når du arbejder alene og sammen med andre.
Du kan være nyuddannet med erfaring fra en læreplads, eller du kan have erfaring fra lignende stillinger. Vi prioriterer værdien af at bringe kreative idéer til det grønne og bæredygtige køkken samt en solid forståelse for orden og struktur.
Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Hos os bliver du en del af en koncern, der engagerer sig i den grønne omstilling og aktivt sætter positive spor i samfundet. Vi er ikke kun et demokratisk-ejet andelsselskab, men også et fællesskab der tænker langsigtet og formålsdrevet, og hvor forandringer er velkomne, som en vigtig del af dagligdagen.
Vores andelskultur er kendetegnet ved sammenhold og relationer der bunder i tillid. Læs mere om vores kultur og personaleforhold under “karriere” på hjemmesiden: andel.dk.
Et andelsselskab i bevægelse – vil du med på rejsen?
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via annoncen her. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Johnny Hass på telefon 30 33 29 82.
Samtalerne afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi ser frem til at høre fra dig!
For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.