
Financial Controller
Vil du have ansvar og personlig udvikling, og trives du med teamwork, dedikerede kolleger og controlling-opgaver?
Har du finansiel erfaring med rapportering, økonomistyring og analyser?
Så er dette din mulighed for at blive en del af Amcor Flexibles i Horsens, en veletableret produktionsvirksomhed, der leverer produkter af høj kvalitet til både nationale og internationale kunder.
Rapportering, controlling og finansielle analyser
Du rapporterer til og arbejder tæt sammen med Finance Manager om de finansielle opgaver i virksomheden. Jeres vigtigste opgave er at støtte op om de strategiske beslutninger med valide finansielle nøgletal, så virksomheden fortsætter sin gode udvikling.
Du bliver en central spiller i et finance team på 7 dedikerede personer, som alle samarbejder om opgaverne i afdelingen.
Du vil være med til at udarbejde og færdiggøre den interne såvel som eksterne rapportering, der foretages på måneds-, kvartals- og årsbasis.
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Månedsrapporteringer og årsregnskaber.
- Rapportering af finansielle transaktioner.
- Ansvarlig for lagerværdisætningen, herunder kontrol af processer, sparring vedr. tilretning af styklister, review af værdiansættelse på nye produkter og generel support til driften.
- Analyse af intern performance og fremsættelse af anbefalinger til ledelsen.
- Udarbejdelse af økonomiske analyser, herunder omkostningsanalyser og prognoser, til understøttelse af beslutningstagning.
- Understøtte indsamling og forståelse af data og arbejde aktivt med brugen af data til at identificere problemstillinger og foreslå korrigerende handlinger.
Finansiel baggrund med erfaring inden for konsolidering og rapportering
Vi søger en profil med en finansiel baggrund og med erfaring inden for finansiel controlling og rapportering.
Du har en relevant uddannelsesbaggrund, for eksempel cand.merc.aud., HD(R), eller lignende.
Derudover forventes du at have min. to års erfaring i relevante jobs inden for revision, controlling etc. – gerne med kendskab til produktionsvirksomheder.
Du har sans for detaljer og bruger dine regnskabs- og rapporteringsevner. At arbejde hen imod deadlines falder naturligt for dig, og du kan levere de opgaver, der er tildelt dig. Derudover er du analytisk og har en god evne til at kommunikere til tider kompleks information til andre.
Du behersker engelsk både skriftligt og mundtligt og har stærke IT-kompetencer med kendskab til SAP og Excel.
Virksomheden
Hos Amcor specialiserer vi os i produktion af fleksible emballageløsninger, der er skræddersyet til de specifikke behov i blandt andet fødevare-, medicinal- og tobaksindustrien.
Fleksible emballagematerialer omfatter en række tynde film, der enten anvendes individuelt eller i laminerede former, hvor flere film bindes sammen.
Vi tilbyder:
- En spændende rolle i en global virksomhed
- Muligheder for faglig og personlig udvikling
- Et positivt arbejdsmiljø med en uformel tone
- Kantine- og fitnessfaciliteter
- Sundhedsforsikring
- En aktiv personaleforening
Hvis du har en selvstændig og energisk tilgang til dit arbejde og værdsætter samarbejde, inviterer vi dig til at udforske denne spændende mulighed i vores økonomiafdeling.
Hvis du er interesseret i at blive en del af vores team, så send os dit CV – vi ser frem til at høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.