
Strategisk udviklingskonsulent
Som strategisk udviklingskonsulent i Planafdelingen hos Hillerød Forsyning bliver du ansvarlig for at omsætte kommunale strategier og udviklingsplaner til konkrete indsatser inden for vandområdet. Du vil få et tæt samarbejde med afdelingschefen, dennes ledelsesteam, interne teams og eksterne samarbejdspartnere.
Om jobbet
Din opgave bliver at skabe strategisk sammenhæng og sikre, at Hillerød Forsynings planer for vandområdet understøtter de overordnede mål for bæredygtighed, klimatilpasning og infrastrukturel robusthed. Du bliver en central aktør i den tværgående koordinering mellem plan, projekt og drift, og du får en vigtig rolle i udviklingen af fremtidens vandforsyning.
Dine ansvarsområder omfatter blandt andet:
- Strategisk planlægning og prioritering af vandindsatser i Forsyningen
- Planlægning af kommende investeringsprojekter baseret på samfunds- og selskabsmæssige og økonomiske beregninger.
- Koordinering med kommune, myndigheder og interne fagteams
- Udarbejdelse og opfølgning på flerårige udviklings- og investeringsplaner
- Projektledelse og facilitering af tværgående initiativer
- Understøttelse af risikobaseret vedligehold og klimatilpasningsprojekter
- KPI-udvikling og løbende opfølgning på planstrategiske mål
- Kvalitetssikring af data og dokumentation i planlægningssystemer
- Aktiv deltagelse i forandringsledelse og implementering af nye strategiske retninger
Om dig
Du har en relevant teknisk, planlægningsfaglig eller strategisk uddannelse – fx ingeniør, maskinmester, geograf, byplanlægger eller lignende.
Du har erfaring med strategisk planlægning – gerne i en forsynings- eller myndighedsrelateret kontekst. Derudover evner du at arbejde struktureret og analysere komplekse sammenhænge.
Du trives med at samarbejde bredt og bygge bro mellem strategi og drift og du er velformuleret både skriftligt og mundtligt – på dansk og gerne engelsk.
Du har erfaring med digitale værktøjer som Office-pakken, Power BI eller tilsvarende.
Vil du være end del af holdet, tilbyder vi
Et spændende job med mening i en organisation, der løser samfundsmæssigt vigtige opgaver og bidrager til den grønne omstilling. Du får gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt en fastansættelse i en stilling på 37 timer inkl. frokostpause, flekstid, ansættelse efter gældende overenskomst og en attraktiv pensionsordning.
Du vil arbejde i Klima- og Miljøcentret på Solrødgård, et inspirerende miljø med udsigt til grønne arealer. Vi har desuden en aktiv personaleforening, frokostordning, massageordning samt sundhedsforsikring.
Vi glæder os til at høre fra dig
Vi holder løbende samtaler, så send din ansøgning med vedhæftet CV og evt. relevante bilag via knappen ”Ansøg” snarest.
Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger og vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Er du blevet nysgerrig, og vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Funktionschef for vand – plan og projekt, Karina Bjerg Bech på telefon 48 23 10 00 eller på mail kbb@hfors.dk.
Du bliver en del af
Hillerød Forsynings kerneopgave er at levere stabile, effektive og bæredygtige forsyningsløsninger til alle borgere i Hillerød Kommune.
Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt miljø med ca. 200 dedikerede, dygtige og erfarne medarbejdere, der skaber forudsætningerne for drift og udvikling og løser samfundsmæssigt vigtige opgaver.
Vi har fokus på god arbejdskultur og arbejdsglæde. Og vi er stolte af at kunne sige, at vi dyrker en medarbejderkultur, der er karakteriseret ved stor grad af hjælpsomhed, engagement og godt kollegaskab.
Læs mere om Hillerød Forsyning på vores hjemmeside.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.