Industritekniker/maskinarbejder med CNC- og drejeerfaring søges til Geo i Kgs. Lyngby

Trives du i en selvstændig rolle, hvor du har stor mulighed for at sætte dit præg på udvikling og nytænkning? Så har vi en plads til dig blandt gode kolleger og i et miljø med vidt forskellige fagligheder, hvor professionalismen er i højsædet og opgaverne ligger i undergrunden – bogstaveligt talt.

Om jobbet

Geo’s maskinværksted er inde i en udviklingsproces, hvor vi omstiller fra manuelle drejebænke og fræsemaskiner til en kombination af den nyeste teknologi og det ”gode gamle kendte håndværk”.

Vi anvender i dag både CNC samt ”gammeldags” drejebænke.

Du bliver en del af et stærkt fagligt team, der tager ejerskab for projekterne og samarbejder omkring de løsninger, vi leverer til vores interne kunder. Du får et spændende og afvekslende job med stor mulighed for at præge stillingen samt forbedre og optimere processerne på maskinværkstedet.

Dine primære arbejdsopgaver er at:

  • Arbejde med såvel manuelle drejebænke som vores nye CNC (Mazak).
  • Udarbejde emner til vedligeholdelsesopgaver eller til prototyper i stål, aluminium eller plast.
  • Bidrage til udvikling af nye emner i samarbejde med kolleger i de forskellige afdelinger.
  • Samarbejde med vores dygtige CNC-operatør om at udvide produktionen på CNC’en.
  • Bidrage til en generel udvikling af processer og arbejdsgange på maskinværkstedet.

Vi forestiller os, du har

  • Betydelig erfaring med CNC og manuel drejning.
  • Været vant til at skille og samle motordele og arbejde med måleudstyr
  • En vis indsigt i tryk, væske-flow og hydrauliske komponenter og er stærk til IT
  • Erfaring med design- og produktudvikling.
  • Forståelse for materialesammensætning og kvalitet.

Som person forventer vi, at du er ansvarsbevidst, omhyggelig, holder orden og selvstændigt kan strukturere en travl hverdag.

Du er fagligt nysgerrig og interesseret i at lære nyt. Du trives i en kommunikativ og opsøgende rolle, hvor service har en høj prioritet. Du er en holdspiller med et positivt menneskesyn, og du yder god tværfaglig service over for dine kunder og kolleger. Vi kvitterer med fleksibilitet i arbejdstiderne, en god kantine og en løn – samt personalegoder – der modsvarer vores krav.

Det er et krav, at du har svendebrev som industritekniker eller maskinarbejder.

Hvem er vi?

Geo er en værdibaseret virksomhed, hvor hverdagen fungerer ved hjælp af tillid samt fælles holdninger og mål.

Vi er en solid forretning, som har eksisteret siden 1943, så vi forstår at udvikle vores opgaver til kundernes behov – samtidig med at vi lægger vægt på at have et godt arbejdsmiljø. Her kan du læse mere om, hvad vi laver: Subsurface expertise (geo.dk).

Kontakt

Lyder dette job som noget for dig, så send en kortfattet ansøgning med bilag snarest muligt via linket "Ansøg" her på siden.

Ring til afdelingsleder Leif Kjær på tlf. +45 3174 0234 og hør mere om jobbet, eller se mere på www.geo.dk.

Vi vurderer ansøgninger løbende, da vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Når du skriver til os, vil vi gerne vide, hvor du har set stillingsopslaget.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.