
Produktejer i Open Source-virksomheden Magenta
Generelt om rollen
Magenta søger en produktejer til vores to open source-løsninger OSdatascanner og Obvius. Som produktejer bliver du den overordnede ansvarlige for salg, udvikling, support og vedligehold af systemerne. Du vil lede et team med brede kompetencer og roller inkluderende en kundevendt Customer Success Manager, en Tech Lead og syv dygtige udviklere.
Som produktejer er det ikke afgørende, at du er teknisk uddannet. Vi lægger større vægt på, at du er dygtig til at håndtere mange interessenter – både internt og eksternt.
OSdatascanner og Obvius
OSdatascanner er et værktøj til at håndtere følsomme persondata, og løsningen bruges primært af store organisationer – særligt kommuner. Der er tale om en software-løsning i vækst, og vi onboarder løbende nye kunder på løsningen. OSdatascanner bliver dit primære ansvarsområde og vil fylde størstedelen af din samlede opgaveportefølje.
Obvius er et Content Management System, der danner grundlag for indholdsstyringen på websitet tilknyttet landets største universitet.
Bindeled mellem kunderne og de tekniske behov
Der er tale om en spændende og udfordrende stilling, hvor der er brug for mange forskellige kompetencer. Opgaverne spænder bredt:
- Produktvision og strategi: Udvikling og eksekvering af produktstrategier for OSdatascanner
- Salg og forhandlinger samt kundedialog fra indledende demo til implementering
- Personaleledelse af teamets ni medarbejdere
- Projektledelse: Sikring af stabil drift og den fortsatte vækst af løsningen
- Budget og økonomi: Fastlæggelse og efterlevelse af omkostnings- og salgsprognoser for begge løsninger
Velkommen til Magenta
Vi er Nordens førende open source-virksomhed, og vi leverer it-løsninger med fokus på datasikkerhed til offentlige og private organisationer. Vi har i alt 45 medarbejdere fordelt på vores kontorer i Aarhus, København og Nuuk. Det er både muligt at udfylde rollen fra København og Aarhus.
I Magenta er medarbejderne kernen, og vi stræber efter at være en arbejdsplads, hvor vi glæder os til at møde ind om morgenen og går glade hjem om eftermiddagen. Og i det store hele lykkes det os faktisk. Selvfølgelig oplever vi også gråvejrsdage i Magenta, men vores lave opsigelsesprocent og høje trivselsniveau – som er dokumenteret i vores årlige trivselsmålinger – vidner om, at vi lykkes med at skabe en ekstraordinær arbejdskultur. Vi er særligt stolte af vores tilgang til work-life-balance med mulighed for nedsat tid, fleksible arbejdstider osv.
Hvem er du?
- Du har minimum 2 års erfaring med projektledelse, og kommer du fra software-branchen, er det et plus
- Du tager ansvar, er omstillingsparat og involverer dig i den daglige drift
- Du er struktureret og kommunikerende
- Du har en god forretningsforståelse
- Du drives af både strategisk arbejde og eksekvering
- Du er god til mennesker og har måske tidligere været personaleleder
Da vores nuværende produktejer stopper i virksomheden d. 31/7, drømmer vi om en hurtig ansættelse – med opstart senest d. 1. september.
Nysgerrig?
- Du kan læse mere om Magenta som arbejdsplads her: https://www.magenta.dk/karriere-i-magenta/
- Du kan se lidt af vores daglige arbejde på vores Linkedin-profil: https://www.linkedin.com/company/93202/
- Du kan besøge vores hjemmeside her: https://www.magenta.dk/
Interesseret?
Send os dit CV og din ansøgning på apply@magenta.dk hurtigst muligt.
Ved spørgsmål til stillingen eller anden tvivl kan du kontakte nuværende Produktejer Jonatan Nørgaard Pedersen på mail jnp@magenta.dk eller direktør Morten Kjærsgaard på mail mortenk@magenta.dk
Ansøgningsfrist: 1. juni 2025.
Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Vi glæder os til at høre fra dig.