Andel Holding A/S
Svinninge eller Virum og mulighed for hjemmearbejde

Studentermedhjælper til koncernjura - bliv helt skarp på GDPR!

Vil du udbygge din juridiske indsigt med praktisk erfaring inden for persondatabeskyttelse og compliance? Og har du lyst til at blive en del af en organisation, der går all-in på at gøre energien grønnere?

Vi mangler en dygtig jurastuderende til vores team.

Du lærer, hvordan GDPR virker i en stor virksomhed og får gode færdigheder, som du kan bruge som færdiguddannet.

– tidligere studenterhjælper

Erfarent team, der står klar med åbne arme

Som en del af koncernjura-teamet får du 9 erfarne jurister og én compliance manager i ryggen. Sammen varetager vi de juridiske sager i hele organisationen og fungerer som et kompetencecenter for Andel. Her kommer du til at arbejde tæt sammen med vores øvrige GDPR-medarbejdere og vores compliance manager. Og de sørger selvfølgelig for, at du bliver sat grundigt ind i arbejdsopgaverne.

Du har mulighed for at arbejde i Virum og Svinninge. Og har du brug for at arbejde hjemmefra, er der også mulighed for det.

Få lovgivning og complianceprocesser ind under huden

Som vores studentermedhjælper bliver din vigtigste opgave at hjælpe med at vedligeholde vores GDPR-compliancesystem, så vi kan optimere vores databeskyttelse.

Hos os får du erfaring både med selve lovgivningen, men også de complianceprocesser, som sikrer overholdelse af reglerne, når du:

  • udarbejder analyser på forretningsprocesser
  • følger op på kontroller og initiativer i vores compliancesystem
  • gennemgår databehandleraftaler og undersøger leverandører og eventuelle underdatabehandlere
  • bistår med tilsyn med databehandlere
  • bistår med opdatering af Andels interne GDPR-website
  • løser ad hoc-opgaver relateret til persondatabeskyttelse.

Der vil tillige være mulighed for at bistå øvrige jurister i teamet med jura-opgaver indenfor andre retsområder.

Arbejdstiden er i gennemsnit 10-15 timer om ugen med mulighed for en fleksibel planlægning, så det passer med dit studie og eksamensperiode.

Skarpt overblik og en svaghed for databeskyttelse

Når du modtager en opgave, tager du ansvar for den. Og da du har evnen til at navigere i komplekse emner, kan du både fokusere på detaljerne og sørge for, at opgaverne bliver gennemført.

Og så forestiller vi os, at du:

  • studerer jura eller erhvervsjura på bachelor eller kandidatniveau
  • har kendskab til eller interesse for databeskyttelsesretten
  • har en god forståelse for metoder og arbejder struktureret
  • er engageret og sørger for at fuldføre de tildelte arbejdsopgaver som planlagt
  • kommunikerer skriftligt og mundtligt på dansk på højt niveau.

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, der engagerer sig i den grønne omstilling og aktivt sætter positive spor i samfundet. Vi er ikke kun et demokratisk-ejet andelsselskab, men også et fællesskab der tænker langsigtet og formålsdrevet, og hvor forandringer er velkomne, som en vigtig del af dagligdagen.

Vores andelskultur er kendetegnet ved et sammenhold og relationer, der bunder i tillid. Når vi mødes i kantinen, taler vi uformelt med hinanden, og i arbejdet mødes vi med en ligeværdig tilgang på tværs af koncernen, fordi vi ved, at hver person bidrager med noget særligt og værdifuldt.

Et andelsselskab i bevægelse – vil du med på rejsen?

Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via annoncen her. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte databeskyttelsesansvarlig, advokat Alexander Porsman på 29 91 64 84 eller advokatfuldmægtig Defne Sahin20 35 41 01.

Samtalerne afholdes løbende, og vi ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.

Ansøgningsfrist: 03-06-2025