Vejen Kommune
Brørup

Vejen Kommune søger medarbejder til grønne områder og den grønne drift af institutioner

Vej, Park & Genbrug søger en medarbejder med flair for gartnerarbejde og teknisk snilde, til at varetage opgaven med den grønne drift af institutioner, og kommunens mange attraktive grønne områder. Du bliver en del af et stærkt team, hvor arbejdsmiljøet vægtes højt.

Jobbet

Dine primære arbejdsopgaver ligger indenfor grønne områder samt driften af institutioner i Vejen Kommune, som f.eks. buskrydning, hækklipning, græsklipning, beskærings- og fældningsopgaver og små anlægsopgaver.

Kvalifikationer og kompetencer

Stillingen ønskes besat af en samarbejdsvillig og frisk kvinde eller mand, som har interesse for området. Opgaveløsningen indebærer en høj grad af selvstændighed og samarbejde samt feedback fra kollegaer og ledere på området.

Det er en fordel, hvis du:

  • har flair for brug af almindelige gartnermaskiner og værktøj
  • kan arbejde efter kvalitetsbeskrivelser, kort, ruter og opgaver mv. på Ipads
  • har erfaring med motorsav eller bevis
  • har sans for kvalitet og er ansvarsbevidst
  • har lyst til fysisk arbejde udendørs
  • er fleksibel og har gode samarbejdsevner
  • har let til smil og godt humør.

Kørekort til bil er et krav. BE kort er en fordel.

Hvem er vi?

Vej, Park & Genbrug er en driftsenhed under Teknik & Miljø, som beskæftiger 75 medarbejdere. Kerneopgaverne er drift og vedligehold af kommunens veje, grønne områder samt drift af kommunens genbrugspladser. Herudover forestår Vej & Park drift af idrætsanlæg, udearealer ved kommunens institutioner og vedligehold af kommunens vandløb og naturområder.

Løn- og ansættelsesforhold

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge i en sæsonstilling med hjemsendelse i perioden 31. oktober til senest 1. april.

Tiltrædelse 1. juni 2025 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter principperne i Ny Løn. Vejen Kommunes materialegård er beliggende på Stenbro Allé 6 i Brørup.

Vi indhenter børneattest ved ansættelse.

Yderligere oplysninger

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt områdeleder Jens Steen Knudsen på telefon 29 63 99 76.

Ansøgningsfrist den 25. maj 2025. Vi holder ansættelsessamtaler i uge 22.

Der vil blive indhentet referencer efter ansættelsessamtalen.

Skriv et par ord om dig selv og din tidligere beskæftigelse, og send os din ansøgning.