Scandlines
Rødby

IT Operations Team Lead

Introduktion

Scandlines IT Operations leverer solid og vital support til hele organisationen hver eneste dag, og for fortsat at være i stand til at prioritere og optimere vores daglige IT-drift, så har vi brug for en Team Lead som aktiv del af vores support teams.

Jobbeskrivelse

Som vores IT Operations Team Lead vil du få ansvaret for ledelsen af IT Onsite og IT Helpdesk-teamet i Rødby. IT Operations spiller en central rolle i at kommunikere med mange forskellige kollegaer og formidle faglig support på tværs af niveauer og afdelinger.

Der er pt. 7 ansatte i IT Operations som alle referer til IT Operations Team Lead.

Du skal herudover have rollen som Incident Manager, hvor opgaverne består i prioritering og eskalering af incidents. Dokumentation og logning af incidents samt identificering af årsager og udarbejdelse af løsninger er ligeledes en vigtig opgave for IT Operations Team Lead som led i optimeringen af IT’s performance.

Du vil indgå i tæt samarbejde med IT-afdelingens øvrige teams, for at sikre den bedst mulige support. Herunder definere best-practice retningslinjer, processer og formalisere arbejdsgange i afdelingen.

Scandlines er et færgerederi der, hver eneste dag, døgnet rundt, sejler Scandlines passagerer mellem Danmark og Tyskland. I 2023 fragtede Scandlines næsten 6,4 millioner passagerer, over 1,6 millioner biler og over 700.000 fragtenheder på de to ruter.

Scandlines arbejder hele tiden på at finde de bedste og mest bæredygtige tekniske løsninger. Bæredygtighed tænkes ind i alle vores aktiviteter og projekter. I løbet af kort tid, vil en 100% elektrisk færge blive en del af vores flåde.

Du vil også være fast deltager i IT Management-teamet og i øvrigt sikre at vores 24/7-vagtordning altid er bemandet og har de nødvendige værktøjer og guidelines.

Ansvarsområder

  • Ansvarlig for at alle henvendelser bliver håndteret og prioriteret korrekt
  • Sikre at SLA foreligger og overholdes
  • Løbende udarbejdelse og opdatering af procedurer og dokumentation ITIL-inspireret
  • Deltage i arbejdet omkring Major Incidents, Changes/Releases, Disaster, Recovery Planning etc.
  • Deltagelse i projektarbejde
  • Kommunikation fra IT Operations til brugere
  • Overvågning/kommunikation af outages – egne og leverandørers/tredjeparts
  • Udarbejdelse/opdatering af og undervisning i eskaleringsprocedurer
  • Udarbejde incident-protokoller for f.eks. cybersikkerhedstrusler
  • Opdatering omkring issue status til IT-afdelingens øvrige teams
  • Planlægning af og opfølgning på IT-afdelingens vagtordning

Personlige kompetencer

Hos Scandlines IT har vi en bred IT-teknisk baggrund, stor passion for IT-drift og sætter en ære i at yde den bedste service og levere til tiden. Det kan du sikkert også nikke genkendende til. Herudover er du proaktiv, struktureret og har godt overblik uden at gå på kompromis med detaljen.

Du kan balancere mellem at være serviceminded og imødekommende og samtidig agere ansvarsbevidst og selvstændig med seriøs tilgang til opgaverne og teamet.

Du brænder for support og drift, og vil gerne være med til at optimere vores systemer, processer og levere den bedst tænkelige service til vores kolleger.

Taler skriver/taler dansk og engelsk – tysk er en fordel, men ikke et must.

Ansøgningsfrist

22-05-2025.

Yderligere oplysninger

Et udfordrende og alsidigt job i en dynamisk virksomhed med en sund og moderne work-life-balance. Du vil indgå i et team af entusiastiske kolleger med et uformelt arbejdsklima og gode medarbejderforhold, hvor du selvstændigt får muligheden for at præge din hverdag.

Du får arbejdsplads på vores kontor i Rødby sammen med dit team.

Derudover tilbyder vi løn efter kvalifikationer, pensionsordning, sundhedssikring, feriefridage, rabatordninger samt frirejser og kantineordning.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Development, Operations and Architecture, Morten Irve, +45-4214 8474, morten.irve@scandlines.com. Ansøgninger bedes venligst ikke sendt direkte til Morten Irve, idet vi ikke behandler ansøgninger uden om vores rekrutteringssystem – anvend derimod nedenstående link.

Du kan også læse mere om Scandlines på www.scandlines.dk.

Vi behandler løbende indkomne ansøgninger og indkalder til samtale – ansøgningsfristen for at søge jobbet er 22. maj 2025. Send derfor din ansøgning og CV via linket herunder hurtigst muligt.