Jesperhus Resort ApS
Nykøbing M

Køkkenchef til Café Torvet

Jesperhus Resort ApS søger en erfaren køkkenchef med fokus på planlægning, systemoptimering og gode lederegenskaber. En køkkenchef til Café Torvet, der sætter service i højsædet, og som selvstændigt kan gennemføre travle arbejdsdage uden at gå på kompromis og samtidig skabe smil på læben hos kunder og kollegaer.

Jobbet og opgaverne

Du bliver en del af et dynamisk lederteam i F&B, som kendetegnes ved stort engagement og faglig dygtighed. Du får selvstændigt ansvaret for køkkendelen på Café Torvet og skal i tæt samarbejde med Teamlederen for restaurantdelen på Café Torvet sikre gennemførelse i åbningsdage på højt niveau og samtidig guide, udvikle og motivere alle vores fantastiske kollegaer i restauranten.

Dine arbejdsdage er varierende og er en god blanding på hverdage og mødet med vores gæster aften og weekend.

Vores primære fokus er at skabe de bedste oplevelser for vores gæster, men det er samtidig også vigtigt for os at skabe en god arbejdsplads for dig og dine kollegaer. Som køkkenchef skal du i høj grad være med til dette. Det er derfor vigtigt, at du har let til smil og mod på at være med til at gøre Jesperhus Resort ApS til et sted, hvor både kollegaer og gæster trives.

Du refererer til teamlederen for afdelingen.

Du skal i forbindelse med stillingen forvente perioder med aften- og weekendarbejde.

Lidt om dig

Du har flere års relevant erfaring fra restauration og har derigennem et godt kendskab til branchen.

Du kommer med en ledererfaring og faglig ballast, der gør dig i stand til at træffe beslutninger og sætte en klar retning, men også til at agere situationsbestemt, hvis der pludselig opstår behov for ændringer. Du arbejder struktureret og evner at holde det store overblik i alle tænkelige situationer – til gavn for alle i teamet.

Desuden vægtes gode kommunikative færdigheder og en anerkendende ledelsesstil utroligt højt.

Det kan du glæde dig til

En alsidig og spændende stilling i en af Skandinaviens førende ferieresorts, hvor vi brænder for at skabe et afslappende og børnevenligt miljø, hvor familierne og især børnene får oplevelser de aldrig vil glemme.

Et stærkt team, der vil tage godt imod dig og introducere dig til rollen og opgaverne med stor interesse i at du lykkes i jobbet.

Løn- og ansættelsesvilkår bliver forhandlet individuelt, og matcher de stillede krav.

Praktisk

Vi håber på, at vores kommende køkkenchef kan starte 1. juni 2025 eller før. Der afholdes samtaler løbende.

Har du lyst til at høre mere om stillingen og mulighederne, er du velkommen til at kontakte F&B Manager Lene Plejdrup på mobil: 2810 3028 eller på mail: Lenep@jesperhus.dk.

Arbejdssted: Legindvej 30, 7900 Nykøbing Mors

Arbejdstid: Fuld tid med regelmæssig aften- og weekendarbejde.

Ansøgningsfrist: Løbende.

Tiltrædelse: Snarest muligt.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.