Northern Grafics
Søborg

Northern Grafics søger en struktureret og serviceminded medarbejder til Internal Sales

Vi søger en medarbejder til Internal Sales, hvor du får ansvar for ordrebehandling, transport og daglig kontakt med vores B2B-kunder i Skandinavien samt internationale leverandører.
Du bliver en central del af vores salgsorganisation og arbejder tæt sammen med både leverandører, kunder og vores eksterne salgsfolk i Danmark og Sverige.

Om os

Northern Grafics ApS er en handelsvirksomhed med speciale i teknisk udstyr til industrien.
Vi repræsenterer en række internationale producenter og leverer løsninger til kunder i hele Skandinavien – primært inden for emballage-, plast- og forarbejdningsindustrien. Hos os får du et tæt, engageret team, hvor beslutningsvejene er korte, og samarbejdet er præget af fleksibilitet, teknisk indsigt og en praktisk tilgang til hverdagen.

Om stillingen

Som Internal Sales får du en bred administrativ rolle med ansvar for:

  • Oprettelse og udsendelse af tilbud
  • Ordrehåndtering – både fra kunder og til leverandører
  • Fakturering og opfølgning på ordrer
  • Booking og koordinering af fragt – en central del af jobbet
  • Vedligehold og anvendelse af virksomhedens CRM-system samt bogføringssystem
  • Samarbejde med eksterne sælgere i Danmark og Sverige
  • Lettere bogføringsrelaterede opgaver i samarbejde med økonomi
  • Diverse administrative opgaver i salgsafdelingen

Dine kvalifikationer

Vi forestiller os, at du:

  • Har relevant erfaring fra en lignende rolle – eller er nyuddannet og klar til at lære
  • Er tryg ved at arbejde i CRM- og bogføringssystemer – eller har mod på at lære det hurtigt
  • Arbejder struktureret og har blik for detaljen
  • Kommunikerer klart og professionelt – både på dansk og engelsk
  • Er imødekommende og trives med samarbejde på tværs af afdelinger og lande
  • Har flair for IT og er nysgerrig på nye systemer og arbejdsgange

Vi tilbyder

  • En alsidig og vigtig rolle i en virksomhed i vækst
  • Tæt samarbejde med dygtige og engagerede kolleger i Danmark og Sverige
  • Mulighed for at præge og udvikle en nyoprettet funktion
  • Et godt arbejdsmiljø med høj faglighed og frihed under ansvar
  • Fast arbejdssted på vores kontor i Søborg

Interesseret?

Send din ansøgning og CV via ansøgningslinket. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Niclas Undén på telefon +45 52 19 17 00.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.