Din browser (Safari 1.0) er mere end 3 år gammel.
Vi anbefaler at du opgraderer til den nyeste version, da vi ellers ikke kan garantere at alt funktionalitet på Jobindex vil fungere korrekt.
Dansk Jobindex: Konjunkturanalyse
Dansk Jobindex, der udarbejdes i samarbejde mellem Børsen og Jobindex, måler antallet af jobannoncer i Danmark. Antallet af jobannoncer er en indikator for efterspørgslen af arbejdskraft.
Få mest ud af jobmarkedet lige nu
Webinar med direktør fra Jobindex, Kaare Danielsen og cheføkonom på Dagbladet Børsen, Steen Bocian.
21. juni 2021
Seneste udgave af Dansk Jobindex:
Februar 2024: Stabilt jobmarked i starten af 2024
Den høje inflation, de stigende renter, de faldende aktiekurser og den betydelige økonomiske usikkerhed har sat sit præg på jobmarkedet de sidste par år. Antallet af nye jobannoncer lagt på nettet toppede i første kvartal 2022, hvor der i gennemsnit blev lagt 34.000 nye jobannoncer på nettet om måned. Siden faldt antallet af jobannoncer lagt på nettet, og det nåede i september sidste år ned på 23.700 nye jobannoncer, sæsonkorrigeret. Siden har der dog været en vis fremgang at spore. I december blev der således lagt 25.600 nye jobannoncer på nettet. Året i år er startet på stort set samme niveau, som 2023 sluttede. Der blev således lagt 25.200 nye jobannoncer på nettet i januar. Det er statistisk set samme niveau, som i december. Selvom niveauet er betydeligt lavere end i starten af 2021, så er antallet af nye jobannoncer lagt på nettet højere end før corona.Til trods for, at der har været snakket meget om udsigten til faldende beskæftigelse, synes arbejdsmarkedet således rimeligt stabilt her i starten året. Virksomhederne har dog tilpasset sig de mere usikre økonomiske tider, så medarbejderappetitten er faldet sammenlignet med de hektiske dage efter corona.
Vi har beskæftigelsestal til og med november – og de viser fortsat stigende beskæftigelse. Stigningstakten er dog faldet. Der er ikke noget i tallene fra Dansk Jobindex, der indikerer en snarlig markant ændring i beskæftigelsen, hverken i opadgående eller nedadgående retning.
Man kan se udviklingen i de forskellige jobkategorier i jobbarometeret for oktober 2023:
Jobindex jobbarometer
Dansk Jobindex er baseret på Jobindex jobbarometer. Jobbarometeret viser udviklingen i antallet af jobannoncer indenfor forskellige jobkategorier, dvs. hvilke jobkategorier, der går tilbage, og hvilke, der går frem, og dermed har de bedste jobmuligheder.
Tilmeld dig til vores mailingliste
Tilmeld dig til vores mailingliste, så vil du fremover få tilsendt en mail hver gang vi udsender en ny rapport.
Dansk Jobindex
Dansk Jobindex har tre gange påvist vendinger på jobmarkedet før andre indikatorer:
- i april 2005, hvor vi påviste Risiko for flaskehalse på arbejdsmarkedet på 1-2 års sigt,
- i november 2008, hvor vi kunne se en Kraftig nedgang i antallet af jobannoncer før alle andre,
- i marts 2021, hvor vi kunne fortælle om Dansk Jobindex i rekord trods restriktioner.