Eksempel på ansøgning, 10


Se flere eksempler på ansøgninger: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10


Karin Johnson Mariagervej 3, 4.tv. 8000 Århus C Tlf. 87 87 87 87

Nordvang Børnehave                             Århus, 2. januar 2006
Att.: Souschef Vivi Holberg
Nygade 34
8100 Århus C

Nyuddannet pædagog med lyst til leg!

Jeg henvender mig til jer vedrørende en eventuel ledig stilling som pædagog i jeres børnehave.

Årsagen til, at jeg netop søger job hos jer, er, at jeg meget gerne vil arbejde i en daginstitution, hvor arbejdet med pædagogisk praksis med fælles værdier og fælles mål er i centrum.

Jeg er for nylig færdiguddannet som pædagog fra Jydsk Pædagogseminarium i Århus. Igennem min uddannelse har jeg opnået kompetencer inden for:

  • udformning af pædagogisk praksis
  • beskrivelse af pædagogiske handlinger
  • analyse, vurdering og videreudvikling af både egen og fælles praksis

Min ansvarsfølelse er særdeles veludviklet. Allerede som 19-årig arbejdede jeg som guide på Gran Canaria - ofte med ansvar for over hundrede gæster. Desuden har jeg ord for at være et levende og engageret menneske, hvilket er sociale kompetencer som jeg i høj grad vil trække på i et eventuelt job hos jer.

Jeg føler virkelig, at en ansættelse hos jer vil være det bedste, der kunne ske for mig, så jeg vil derfor ringe jer op i næste uge med det formål at træffe aftale om en gensidigt orienterende samtale.

Med venlig hilsen


Karin Johnson



Bilag: CV