Tag en helikopter på arbejde



Når arbejdspladsen ligger flere hundrede kilometer ude i Nordsøen, så er det selvfølgelig en helikopter, du skal tage på arbejde.

Ulla Oppermann Blankholm
Blankholm Kommunikation


Glem alt om bil, bus og metro: Hvis du arbejder som kok på en boreplatform, så er den eneste vej på arbejde en helikopter, der kan føre dig de flere hundrede kilometer ud i Nordsøen.

Derude finder du et anderledes arbejdsliv – en helt anden livsstil:

”Der er behov for team-ånd og en indstilling til at samarbejde på tværs af funktioner. Det er et hektisk og til tider barsk arbejdsmiljø, hvor der aldrig bliver gået på kompromis med sikkerheden. Man skal desuden være indstillet på, at der er et internationalt miljø på en platform, hvor der kan være flere forskellige nationaliteter ansat,” lyder det på Workinoffshore, der har til opgave at fortælle om livet offshore.

Her kan man også læse, at der opstår et særligt sammenhold, når man arbejder flere hundrede kilometer ude i Nordsøen og er afsted 14 dage ad gangen.

”Der opstår ofte en familie-stemning på en platform, da man arbejder, spiser og bor sammen. Man er afskåret fra omverdenen, og livet på en platform bliver på en måde som et lille selvstændigt samfund, hvor det er vigtigt at få en hverdag til at fungere. Det giver et godt kammeratskab, og man hører ofte offshore folk sige, at de savner livet på platformen i de perioder, hvor de er hjemme,” lyder det.

Efter de 14 dage på platformen, er man tre uger hjemme – og det betyder, at man har lange vagter og en travl hverdag de dage, man arbejder.

Fordel med erfaring fra skibsfart

Ud over jobbet som kok, hvor man tilbereder maden, anretter osv. er der også job som køkkenchef på platformen. Køkkenchefen fungerer ifølge Workinoffshore som den daglige leder af teamet inden for forplejning og service om bord på platformene. Du skal lede og fordele arbejdet mellem kokke og stewardesser på henholdsvis dag- og nathold – og dertil kommer udførelse af diverse administrative opgaver herunder varebestilling, kvalitetskontrol, menuplanlægning, vagtplanlægning samt personalevurderinger.

”Erfaring med madlavning, kold og varm, til omkring 60-80 personer, udarbejdelse af menuplaner, anretning, indkøb, arbejdsledelse samt skibsfart” er en fordel at kunne skrive i din ansøgning, når du søger job ude på det åbne hav.

I en ældre debat fra 2008 på dindebat.dk fortæller en bruger, at han arbejdede på en borerig i næsten tre år.

Læs også: Ledelse bør være en del af kokkes uddanelse

Sindssygt hårdt, men friheden opvejer meget

”Det var et okay job til en god løn. Jeg arbejdede 14 dage og havde så tre ugers fri. Når man er på arbejde, arbejder man 12 timer og har 12 timer fri i alle 14 dage. Det er sindssygt hårdt, men friheden man får efterfølgende er sgu lækker at have. Jeg var i øvrigt ude som catering medarbejder,” lyder det fra en tidligere offshore-medarbejder, som desuden fortæller, at skatteforholdene er de samme, som hvis man arbejder på land.

Han oplevede ikke, at det at være væk fra familien var et problem.

”Nu havde jeg så heller ikke børn, men dog havde jeg en kæreste, som man selvfølgelig savnede, men den efterfølgende frihed på tre uger opvejede meget.”

Ifølge den tidligere cateringansatte er der udflyvning til Nordsøen fra Esbjerg Lufthavn.

Publiceret 2017-05-01


Seneste artikler

Sådan skriver du bedre ansøgninger
For dig der vil have den nyttige basisviden
Indrykket 1. juni på Handel og service
Mangel på arbejdskraft er den største udfordring
Hver anden virksomhed inden for hotel- og restaurationsbranchen ser manglen på arbejdskraft som den største udfordring, de står overfor.
Indrykket 1. maj på Handel og service
brug krudt i dit cv
Læg mest krudt i dit CV, ikke din ansøgning
Hvis du nørkler længere med din ansøgning end med dit CV, bruger du krudtet forkert. Nye tal viser, at 80 procent af arbejdsgiverne læser CV’et først. Og hvis de ikke finder dit CV interessant, læser halvdelen slet ikke din ansøgning.
Indrykket 1. april på Handel og service
kvinde til jobsamtale
Sådan fremstår du motiveret, velforberedt og nærværende til jobsamtalen
En undersøgelse viser, at de tre stærkeste indtryk du skal efterlade efter en jobsamtale er, at du er motiveret, velforberedt og nærværende. Se her, hvordan du gør netop det.
Indrykket 1. marts på Handel og service
Kreativ eller konservativ: Hvordan virker din stil til jobsamtalen?
Kreativ eller konservativ: Hvordan virker din stil til jobsamtalen?
At gå til jobsamtale er en kunst, men du bliver vurderet på en masse faktorer, som ikke har med dine svar eller kompetencer at gøre. Udover kropssprog består en stor del af udfaldet til din jobsamtale af, hvordan du ser ud.
Indrykket 1. februar på Handel og service
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.