Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Jobindex will work correctly.
Nyhedsbrev november 2007, 2. udgave
Rekruttering - den psykologiske kontrakt i støbeskeen Den juridiske kontrakt er ikke den eneste kontrakt der indgås, når man ansætter en medarbejder. Der indgås også en psykologisk kontrakt mellem parterne, og den er vigtigere for forløbet af det fremtidige samarbejde end den juridiske. Det er sjældent den juridiske kontrakt bliver overtrådt, men det sker gang på gang at et job ikke lever op til de forventninger, som medarbejderen havde. Og det er dyrt hvis en medarbejder forlader virksomheden igen p.g.a. brudte forventninger.
Indgåelse af en bæredygtig psykologisk kontrakt mellem virksomhed og medarbejder kræver realistisk rekruttering, retvisende employer branding samt utvetydig markedsføring af jobbet og arbejdsgiveren. Virksomheder, som skaber realistiske forventninger og afbalancerede psykologiske kontrakter, har gode kort på hånden i forhold til fastholdelse og motivation af nye medarbejdere. Læs artiklen af Rikke Kristine Nielsen, Leading Capacity
Ledigheden falder til 3,1% Ledigheden faldt med 4300 personer i september til 86.000 personer svarende til 3,1%. Ledigheden er nu pænt under, hvad mange økonomer troede var muligt. Seniorøkonom Frank Øland Hansen fra Danske Bank mener at manglen på arbejdskraft stadig er en af hovedudfordringerne i dansk økonomi. "Der er stor mangel på arbejdskraft, og der er ikke mange flere ledige at tage af. Det betyder i stigende grad, at når virksomhederne mangler nye folk, må de stjæle dem fra hinanden. I nogle brancher kan det føre til en usund lønspiral og sætte konkurrenceevnen under pres." Læs artiklen fra Jyllands-Posten Læs analysen fra Danske Bank
Jobsøgende bruger 2/3 af tiden på Jobindex Konsulenter og sælgere bruger mere tid på Jobindex end på alle andre jobdatabaser tilsammen. Det samme gælder de fleste andre grupper af jobsøgende. Det viser de nye tal fra Foreningen af Danske Internet Medier.
Hver gang en sælger eller konsulent anvender en time på de 4 største jobdatabaser, bruges 2/3 af tiden nemlig på Jobindex. Derfor er det tilbudene på Jobindex, der bliver undersøgt mest grundigt.
Så hvis du leder efter en ny konsulent eller sælger, bør du også bruge tiden fornuftigt. Vælg Jobindex og giv din annonce det største potentiale for at blive set!
Se mere på www.jobindex.dk/produkter eller ring til os på 3832 3355.
| Navn | Brugere | Tidsforbrug pr. bruger pr. md. | Totalt tidsforbrug | Procent |
|---|---|---|---|---|
| Jobindex | 19635 | 30:51 min. | 10094 timer | 65.4% |
| JobZonen | 10044 | 9:40 min. | 1618 timer | 10.5% |
| StepStone | 7215 | 10:48 min. | 1298 timer | 8.4% |
| OFiR Job | 7228 | 20:07 min. | 2424 timer | 15.7% |
Kaare Danielsen