Nyhedsbrev juli 2010


Nyhedsbrev juli 2010
Er du sikker på, at du bruger dine annoncekroner rigtigt? Nogle gør det kun om søndagen... men de fleste ser på jobannoncer hele ugen, når det passer ind i deres tidsplan. Så hvis du stadig bruger en stor del af annoncebudgettet på aviserne, bliver dine jobannoncer sandsynligvis ikke set af ret mange - og kun om søndagen.

Ny undersøgelse fra Megafon viser, at 60% har set det seneste relevante job på internettet - og hele 45% fik øje på drømmejobbet via et jobsite. Til sammenligning så kun 12% et relevant job i avisen.

Chancen for, at din jobannonce bliver set, er altså fem gange større på internettet end i avisen. Jobindex er Danmarks største jobmarked med mere end 300.000 unikke brugere ifølge FDIM's jobliste, og derfor bliver din annonce set af flest hos os - ikke kun om søndagen.

Jobindex er langt mere end din bedste eksponerings-platform - vi er også en professionel rekrutteringsvirksomhed. Så hvis du målretter dit annoncebudget på rekruttering hos os, sikrer du dig de allerbedste kandidater. Samtidig frigør du både tid og energi, du normalt bruger på administrativt arbejde.

Christian Kurt Nielsen: En printet annonce er dyr og usmart Christian Kurt Nielsen, adm. direktør for Mercuri Urval, har meget apropos skrevet en interessant artikel for Berlingske om bl.a. avisernes jobannoncer. "Hvis man var aktivt arbejdssøgende, så købte man typisk søndagsudgaven af de større landsdækkende dagblade eller holdt øje med lokalaviserne. Det var i og for sig nemt, men også unødigt dyrt og usmart, fordi en printet annonce naturligvis koster flere penge end en annonce på internettet, og fordi udbuddet af jobs kun blev vist om søndagen. I dag er det blevet nævneværdigt billigere at komme i kontakt med aktive jobsøgere; det kræver blot en annonce på en af de større internet jobsites, og så må man forvente, at de aktive jobsøgere holder øje med de sites eller har tilmeldt sig job-agenter, der sørger for, at de får meddelelse om relevante nyindrykkede stillinger, der evt. passer til dem. Det behøver man ikke en dyr avisannonce til, og de printede medier kan selvfølgelig godt mærke, at den rolle har jobsites'ene overtaget", skriver Christian Kurt Nielsen i artiklen. Læs hele artiklen på Business.dk

Ny jobsøgemaskine fra Arbejdsmarkedsstyrelsen vækker modstand Arbejdsmarkedsstyrelsen vil udvikle en ny jobsøgemaskine, der ligesom Jobindex skal crawle virksomhedernes hjemmeside for jobannoncer og vise dem gratis på Arbejdsmarkedsstyrelsens jobsite Jobnet.dk, og det vækker modstand hos de private jobdatabaser, herunder Jobindex.

"Det offentlige bør afholde sig for at anvende skattekroner på at udvikle nye tilbud, som private virksomheder allerede tilbyder gratis for brugerne. Det burde være indlysende for alle - ikke mindst i en tid, hvor der er fokus på at finde besparelser indenfor den offentlige sektor," skriver direktør i Dansk Erhverv Laurits Rønn og adm. direktør i IT Branchen Morten Bangsgaard i et debatindlæg i Dagbladet Børsen i dag.

De private jobdatabaser, herunder Jobindex, frygter at det vil få negativ indflydelse på antallet af brugere og annoncer, og i værste fald undergrave forretningsgrundlaget for de private jobdatabaser. De private jobdatabaser har i mange år været med til at sikre, at Danmark har et af de mest velfungerende internet jobannoncemarkeder i verden. Vi mener det ville være til større gavn for de ledige, hvis Arbejdsmarkedsstyrelsen valgte at samarbejde med private jobdatabaser i stedet for at forsøge at konkurrere med dem. Læs debatindlægget fra Dansk Erhverv Læs artiklen fra Børsen Online

Annonceskrivningskurser i København og Århus Vi holder 4 jobannonceskrivningskurser i København og Århus i efteråret. På kurset lærer du at skrive bedre jobannoncer, som rammer målgruppen. Der er tale om et intensivt kursus med max. 8 deltagere pr. kursus, hvor der er tid til at gå mere i dybden og give deltagerne mere med hjem i værktøjskassen. Kurset koster kr. 2500 plus moms pr. deltager.

Læs brochure om vores kurser Læs om programmet for kurserne Tilmelding til kurset i København den 26. august Tilmelding til kurset i Århus den 21. september Tilmelding til kurset i København den 6. oktober Tilmelding til kurset i København den 17. november

Ring til Anne Sevel på 3832 3354 eller skriv til as@jobindex.dk for yderligere informationer, og klik på linkene ovenfor for tilmelding.

Venlig hilsen

Kaare Danielsen