Your browser (Safari 1.0) is more than 3 years old.
We recommend that you upgrade to the latest version. Otherwise we cannot guarantee that all functionality on Jobindex will work correctly.
Nyhedsbrev juli 2006
Se TV-indslag fra HR2006 Vores HR2006 konference var en stor succes med over 400 deltagere. Hvis du ikke havde mulighed for at deltage kan du nu se interviews på 3-4 minutter med de tre foredragsholdere optaget på konferencen af vores samarbejdspartner Stox Job og Karriere: Lisbeth Jenshøj fra Danisco: Stærkt brand tiltrækker kloge hoveder Claus Hasselbalch fra Novo: Jagt på gode ledere spidser til Ulrik Sørensen fra Nykredit: TV-reklame skal lokke nye folk til
Bliv udstiller på SICEF-messen SICEF-messen foregår i år den 21-22. september i Centralværkstedet i Århus, og den 28-29. september i Øksnehallen i København. Jobindex er mediepartner begge steder, og igen i år er der et SMV Torv, hvor små og mellemstore virksomheder kan få plads for en overkommelig pris. SICEF-messen er ikke bare for nyuddannede økonomer, der kommer også kandidater fra andre fag og folk med et par års erhvervserfaring. Læs mere på www.sicef.dk
Få kontakt til de unge ingeniører De Studerendes Erhvervskontakt (DSE) afholder karrieremesser for ingeniørstuderende på Aalborg Universitet (AAU) den 11-12. oktober og på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) den 28-29. marts 2007. Sidste år deltog 92 virksomheder og over 7000 studerende/kandidater på de to messer, hvor Jobindex også er mediepartner. Læs mere på www.studerende.dk
Ledigheden falder med 8000 personer Ledigheden faldt med 8000 personer i maj måned, og er nu nede på 125.000 personer, hvilket er det niveau som økonomerne havde forventet at vi ville nå ned på til næste år. Ledigheden er med andre ord faldet hurtigere end økonomerne havde forventet, og der er intet der tyder på at det vil stoppe her.
Den lave ledighed og de mange jobannoncer har gjort det meget nemmere at få job. Ikke bare er der 50% flere jobannoncer end for et år siden, der er også langt færre ansøgere til jobbene, så sandsynligheden for at få jobbet når man søger er blevet væsentligt større, og mange jobsøgere oplever at de har flere forskellige job at vælge imellem.
Det havde TV-Avisen et indslag om i sidste uge, hvor man bl.a. kan se et interview med undertegnede og med en jobansøger, der fortæller om hvordan hun havde flere forskellige job at vælge imellem. Se indslaget fra TV-Avisen Læs artiklen fra DR Online Læs analysen fra Danske Bank (PDF)
Nu kan du få en hel jobjagt til charterpris Som Spies, Tjæreborg, EasyJet og mange andre har banet vejen for billige rejser, har Jobindex banet vejen for jobannoncering til helt andre priser og med flere muligheder end før.
Nu introducerer vi SemiSearch: Rekruttering med adgang til mange af de fordele, som avanceret Search giver - men til væsentligt lavere priser.
For 4.995,- kr får din virksomhed tilknyttet en af Jobindex' erfarne rekrutteringskonsulenter, der:
- foretager en dedikeret søgning blandt over 38.000 profiler i CV-index og det særlige Executive CV-index.
- kontakter relevante profiler individuelt på mail eller telefon og motiverer dem til at søge jobbet.
- formidler CV'er for interesserede kandidater til din virksomhed.
Du står selv for interview og endelig udvælgelse. Ved succesfuld ansættelse af en af kandidaterne betales 15.000,- kr.
Hvis du ønsker det, kan din virksomhed optræde anonymt i search-fasen. Der er mange fordele ved SemiSearch. Få en gennemgang hos jeres sædvanlige kontaktperson hos Jobindex.
Læs produktbeskrivelsen af SemiSearch (PDF)
Venlig hilsen
Kaare Danielsen
P.S.: SemiSearch omfatter også en profilannonce, der markedsføres overfor 500.000 brugere hver måned