Øremærk barsel til mænd. Det har længe været budskabet fra førende forskere på ligestillingsområdet, og på det sidste har HK og FTF blandet sig i debatten og kampen for mere barsel til danske mænd.
Baggrunden er, at nye tal fra brancheforeningen Forsikring og Pension viser, at danske kvinder sparer væsentligt mindre op til pension end mænd. I 2009 var forskellen i gennemsnit 11.129 kr. om året. Mænd sparede i gennemsnit 49.000 kr. op og kvinder 37.871 kr. - det svarer til, at kvinder kun sparer 80 kr. op, hver gang mænd sparer 100 kr. op.
I 2005 indbetalte kvinder og mænd i gennemsnit samme andel af lønnen til pension, men i årene derefter har mændene konsekvent indbetalt mest. Tendensen er kun blevet tydeligere i løbet af den økonomiske krise.
Det stiller kvinderne i en uheldig situation. For nogle år siden vedtog Folketinget nemlig, at ægtefæller som hovedregel ikke deler pension ved skilsmisse. Pension er altså en personlig sag, og derfor kan det mærkes på pengepungen i alderdommen, hvis man er den fraskilte ægtefælle, som sparede mindst op.
Krisen skygger for debat om ligeløn
Kønsforsker Lotte Bloksgaard fra Aalborg Universitet forklarer sammenhængen til HK Handel:
"Typisk er ligestilling noget, virksomhederne beskæftiger sig med, når der er gode tider og styr på økonomien. Det er en overskudsvirksomhed, der kan tage sig af ligestilling. Og typisk bliver ligestillingsarbejdet nedprioriteret i dårlige tider, hvor ligestillingskonsulenten eller -afdelingen jo er noget af det, som kan undværes eller skæres væk."
Ifølge Lotte Bloksgaards kollega, ekspert i ligestilling ved Aalborg Universitet Anette Borchorst, er der ikke meget den enkelte kvinde kan gøre ved manglende ligeløn, men politisk har hun og andre eksperter længe efterlyst en øremærkning af barsel til fædre - et ønske, der nu ser ud til at blive realiseret.
En tredjedel af den betalte barselsorlov skal nemlig, ifølge det nye regeringsgrundlag, afholdes af de danske fædre, som, ifølge tal bragt i Kristeligt Dagblad den 4. oktober, er håbløst bagud i forhold til fædre i andre nordiske lande.
Mændene i Danmark tager i gennemsnit syv procent af den samlede barsel - det svarer til, at kvinden tager otte barselsdage, hver gang manden tager én. Til sammenligning står islandske mænd for en tredjedel og svenske mænd en fjerdedel. Tallene taler deres tydelige sprog - men helt ligeså tydeligt er det måske ikke, hvordan kvindernes forhold vil forbedres af at mændene går hjemme.
Anette Borchorst forklarer:
"Problemet er den udbredte forestilling om, at det altid er kvinderne, der tager barslen. Hvis du er en kvinde i den fødedygtige alder, forventer mange arbejdsgivere, at du vil tage to-tre orlovsperioder i løbet af din karriere - uanset om du gør det eller ej. Det skaber en forståelse af kvinder som mindre god arbejdskraft. Man kan sige, at normalarbejdskraften er en mand, og kvinder bliver målt op imod det. Hvis mænd også går på barsel, vil det kaste nyt lys over kvinders værdi på arbejdsmarkedet."
Udover det negative syn på kvinder som arbejdskraft, er der også forhold i forbindelse med barslen, som gør, at kvinder går glip af lønstigninger - og i nogle tilfælde løn.
"Nogle privatansatte har ikke løn under barsel og får ikke mulighed for at forhandle løn under og umiddelbart efter barsel," fortæller Anette Borchorst.
Hun forudser, at flere mænd på barsel vil få positiv effekt på forholdene:
"Kvinder er ikke specielt dårlige til at forhandle løn, når de først sidder til forhandlingen - men hvis de for eksempel ikke får de forhandlinger, de har krav på, råber de ikke altid op og holder på deres ret. Det vil mænd typisk gøre, og det vil også rykke ved nogle af skævhederne, hvis mændene bliver præsenteret for de forhold, som barslende kvinder slås med i dag."
