Langt de fleste er mentalt robuste



Bare rolig - langt over gennemsnittet har en udmærket psykologisk robusthed, siger psykolog Eva Hertz. Hun mener, at den stigende brug af ordet robusthed i jobannoncer er udtryk for, at vi som samfund har stor fokus på effektivitet og produktivitet.

Vibeke Lou
Magasinet Arbejdsmiljø


Sådan træner du din mentale robusthed:

Hvis du selv vil arbejde med din mentale robusthed, har Eva Hertz fire gode råd:

1. Skriv tre gode ting ned i en notesbog hver aften, inden du går i seng. Tænk også over, hvorfor de skete – hvad var din andel i det? Resultatet er, at du begynder at lede efter det positive i din hverdag – og dermed ser du verden med et andet mindset.

2. Hold små pauser i løbet af dagen. Husk at du arbejder bedre, når du jævnligt oplader dine mentale batterier.

3. Meditér 10 minutter morgen og aften.

4. Øv dig i at sige nej og sætte grænser.

Hvis man for fire år siden googlede ’robusthed’, så fik man fire hits. I dag får man 493.000 hits. Det siger lidt om, hvor meget fokus, der er kommet på begrebet i de sidste år.

Det fortæller Eva Hertz, som er psykolog. ph.d. og direktør i Center for Mental Robusthed, da Magasinet Arbejdsmiljø møder hende på hendes kontor i København. Eva Hertz arbejder til daglig med at træne folk i at få et få et mere robust mindset. Det vil sige, at hun lærer dem at tænke anderledes om ganske almindelige ting i deres hverdag.

Mental robusthedstræning går ud på, at man arbejder med sine tankemønstre. Man lærer at styrke evnen til at tænke positivt og bevare håb og optimisme – også i svære tider, forklarer Eva Hertz og uddyber:

Biologisk set er vi nemlig skruet sådan sammen, at vi automatisk fokuserer på det negative fremfor det positive. Det betyder, at med mindre vi aktivt gør noget, så får det negative en meget stor plads i vores bevidsthed.

Almindeligt at være robust

Grundlæggende kan man dele et menneskes mentale robusthed op i to dele. Den ene del er det biologiske og genetiske, som vi har med os fra vores forældre. Den anden del er det, man kalder for vores ’psykologiske færdigheder’. Det handler om, hvordan vi løser de udfordringer og problemer, som vi møder i løbet af livet. Og det er denne side, som man kan træne og udvikle, så man styrker sin evne til at tackle udfordringer.

Heldigvis er langt de fleste af os ifølge Eva Hertz som udgangspunkt ganske godt kørende. Amerikansk forskning viser nemlig, at mens mere end 70 procent af befolkningen i løbet af livet kommer ud for et alvorligt traume, så er det kun mellem 7 og 8 procent, som udvikler en decideret psykisk sygdom. Det vil altså sige, at langt hovedparten klarer sig ved hjælp af deres egen indbyggede robusthed.

Et traume kan for eksempel være, at man bliver fyret fra sit job, mister en pårørende, overværer en dødsulykke eller bliver alvorligt syg, forklarer Eva Hertz.

Hun understreger, at man roligt kan regne med, at man som udgangspunkt er robust, fordi det er det, der er det allermest almindelige.

Debatten er misforstået

Til gengæld ærgrer det Eva Hertz, at debatten om robusthed på arbejdsmarkedet er kommet til at handle om, at ”enten har man det, eller også har man det ikke”. Hun mener, at det får folk til at blive bange for, om arbejdsmarkedet er ved at blive delt op i et A-hold og et B-hold.

Mange ledere har en forestilling om, at robusthed er sådan et slags skjold, som de kan give medarbejdere på, så de kan yde det dobbelte og undgå stress. Sådan fungerer det bare ikke. Jeg tror snarere, at det handler om, at mange faggrupper i dag er så pressede på tid og effektivitet, at der er alt for lidt tid til kerneopgaven. Det er klart, at det slider på folk, når de føler, at de ikke kan levere en ordentlig kvalitet, og på sigt kan det give utilfredshed med jobbet og stress.

Jeg tror, at mange arbejdsgivere efterlyser såkaldt robuste medarbejdere i håb om, at de kan ansætte nogle, der kan klare mosten uden at gå ned med stress. I stedet burde man måske overveje, om måden man tilrettelægger arbejdet på, er den rigtige, slutter Eva Hertz.

Publiceret 2016-10-17


Seneste artikler

Syv ud af ti ikke-jobsøgende ledere fristes af højere løn
Ledere, der ikke er aktivt jobsøgende, vil alligevel overveje et jobskifte, hvis lønnen er attraktiv. En ledelsesrådgiver råder til eftertænksomhed.
Indrykket 1. juni på Ledelse og personale
Har du fået nok af lederjobbet?
Fordommene vil formentlig stå i kø, når du dropper at være leder: For det er nemmere at tage et skridt op ad karrierestigen end et skridt ned.
Indrykket 1. maj på Ledelse og personale
Du kan i snit forhandle 1900 kroner hjem til jobsamtalen
Du kan i snit forhandle 1900 kroner hjem til jobsamtalen
Tal fra en ny undersøgelse viser, at du i snit har 1921 kroner at lønforhandle om. Det er mere end den gennemsnitlige, årlige lønstigning, når du først er ansat. Så det er ved jobskiftet, du har mulighed for det store lønspring.
Indrykket 1. april på Ledelse og personale
Sparring kan gøre dig til en bedre leder
Du kan blive en bedre leder via sparring med andre ledere, der kan give dig et helt andet syn på dine udfordringer og gøre dig bedre i stand til at undgå fejl.
Indrykket 1. marts på Ledelse og personale
Leder og HR: Vær tilgængelige, når kandidaterne har fri
Leder og HR: Vær tilgængelige, når kandidaterne har fri
Hvis de danske virksomheder vil have de bedste kandidater, er virksomhederne nødt til at kunne svare på spørgsmål udenfor normal åbningstid. For kandidaterne vil kunne komme i kontakt med virksomhederne, når det passer dem, siger Jobindex' rekrutteringsdirektør.
Indrykket 1. februar på Ledelse og personale
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til statistik og til at gøre hjemmesiden mere brugervenlig. Der sættes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Klikker du videre på siden, accepterer du, at der sættes cookies til disse formål. Læs mere her om vores brug af cookies, herunder hvordan du fravælger brugen af cookies.