”Jeg er tidligere blevet betvivlet på min troværdighed alene på grund af den måde, jeg ser ud på. Det gør ondt. Især fordi jeg gerne vil have en fair chance, når jeg er så ny i branchen. Prisen var en enorm lettelse i forhold til at fjerne lidt fokus fra min person. Med al respekt for dem, der var indstillet, var det nok mig, der havde allermest brug for den faglige anerkendelse. Prisen giver mig et andet skær,” siger 25-årige Inaam Nabil i Dansk Journalistforbunds fagblad, Journalisten, hvor hun også tilkendegiver, at hun bruger sit tørklæde som icebreaker.
I artiklen nævner hun, at hun har humor og kant og kan jonglere med mange typer af mennesker, og tørklædet kan ofte starte en god snak. Hun kan for eksempel sige: ”Hov, hvad sagde du? Det er bare mit tørklæde, der trykker lidt,” – det virker hver gang, som hun siger.
Modig og initiativrig rejse
Inaam Nabil modtog Kravling Prisen 2015 for sin artikelserie De Syriske Flygtninge. I forbindelse med nomineringen skrev Kravling-komitéen:
”Journalist Inaam Nabil nomineres for sin serie 'De Syriske Flygtninge', bragt i Fyens Stiftstidende som et forbilledligt og enestående journalistisk udtryk for, hvordan globale konflikter kan gøres nærværende. Det er modigt og initiativrigt at rejse afsted til et brændpunkt som Kobane, mens bomberne falder. Artiklernes livlighed og medmenneskelighed bærer tydeligt præg af en dygtig journalists umiddelbare tilgang uden tolke og organisationer som filter.”
Udtalelsen fortsætter:
”Mødet med en menneskesmugler og kortlægningen af flygtningenes vej mod nord skaber forståelse for nogle næsten ufattelige vilkår. Og idéen med både at møde den flygtede far på Fyn og hans familie i Tyrkiet giver et stærkt indblik i det, der også er en regional fynsk virkelighed. Endelig er artiklerne fortalt i et varmt, humoristisk og menneskeligt sprog, der giver læseren en stærk forståelse af en virkelighed, som ellers kan virke fjern og uvedkommende.”
Undertrykkelse fra begge sider
Inaam Nabil bor helt bevidst stadig i Vollsmose i Odense, hvor hun er født og opvokset. Sidste år blev hun interviewet til radioprogrammet Klubværelset på P1 i forbindelse med kvindernes internationale kampdag. I en artikel på dr.dk – i forbindelse med radioprogrammet – Inaam Nabils kvindekamp bliver ført med tørklæde på – fortæller hun om det pres og de undertrykkende mekanismer, hun har oplevet på egen krop.
”På den arabiske side møder du mænd og kvinder, der siger til dig, at du ikke bør tage en bestemt type uddannelse, og at du ikke bør gå ud efter klokken 20. Samtidig er der etnisk danske kvinder, såkaldte feminister, som har fortalt mig, at jeg er undertrykt, fordi jeg har mit tørklæde på,” siger hun i artiklen på dr.dk – og fortsætter:
”Så den undertrykkelse, jeg oplever, er både i den arabiske og danske kultur, hvor nogle mænd og kvinder vil diktere, hvordan jeg skal tænke, leve mit liv og gå klædt.”
Dengang hun skulle vælge praktiksted, takkede hun nej til både Berlingske og Politiken og valgte Fyens Stiftstidende, fordi hun håbede på at kunne træde lidt ud af rampelyset. Som hun har udtalt, så ”skriger det ud til folk, når man ser ud, som jeg gør,” – og hun tænkte, at hun kunne gemme sig lidt på Fyn og få ro til at udvikle sig der.
