JobglædeKarriere

Jakob Martin Strid: Aldrig mere deadlines

Jakob Martin Strid blev for alvor kendt blandt danskerne, da han hver dag for 13 år siden tegnede en stribe i et dansk dagblad. Han var rigtig glad for at tegne striberne, men det var samtidig også utroligt hårdt, og da han stoppede, svor han, at han aldrig mere ville have en deadline. Arbejdsformen tiltalte ham ikke. Det gør den arbejdsform, han har nu, når han laver børnebøger, som han har stor succes med.

Da han stoppede, var det som at tage en kæmpe rygsæk af. De daglige deadlines var hårde for Jakob Martin Strid, dengang han for omkring 13 år siden hver dag tegnede striber til et landsdækkende dagblad.

”Jeg er da glad for, at jeg lavede dem, men jeg er også glad for, at jeg ikke gør det længere. Striberne var ekstremt hårde at lave for mig. Stress kan være stimulerende i en kortere periode. Jeg havde sådan et år, hvor jeg nærmest levede af kaffe og smøger og ikke kunne spise noget. Folk sagde: Laver du ikke bare 20, og så tager på ferie? Men det gjorde jeg ikke, det var i sidste øjeblik hver dag. De skulle også være aktuelle, så jeg skulle sidde og læse avis. Det var meget stimulerende, meget dynamisk og spændende, men også hårdt. Man fik ligesom karakterer hver dag,” siger Jakob Martin Strid i et interview i Berlingske den 20. februar i år i forbindelse med, at han var blevet indstillet til avisens ”Læsernes bogpris” 2013.

Da han stoppede, svor han, at han aldrig ville have en deadline igen. Det har ført ham over til børnebøger, som han har det rigtig godt med at arbejde på, fordi de er færdige, når de er færdige. Det tiltaler ham desuden, at han kan komme langt ud over Danmarks grænser med bøgerne i modsætning til striberne i dagbladet. Herhjemme har han allerede fået stor succes med sine bøger – senest med ”Den utrolige historie om den kæmpestore pære”, som mange danskere har stående inde på børnebogshylden.

Overrasket over pris

Bogen er solgt til udgivelse i talrige lande, og i sensommeren 2012 modtog han Gyldendals Børnebogspris 2012 – og for nyligt fik han overrakt Kronprinsparrets Kulturpris på 500.000 kroner. En pris han i øvrigt blev meget overrasket over.

”Den så jeg ikke lige komme. Jeg er meget beæret og en anelse overvældet – ikke mindst, når jeg ser på, hvem der tidligere har fået denne her pris. Jeg synes ikke altid, det er lige fint at sidde og tegne, men så er det jo godt, at vores kommende konge og dronning kan huske mig på det,” sagde han i forbindelse med overrækkelsen.

Tidligere har blandt andre arkitekt Bjarke Ingels, cellist Andreas Brantelid, musiker Tina Dickow og skuespiller Sonja Richter fået Kronprinsparrets Kulturpris.

Aktiv på venstrefløjen

Den 40-årige forfatter har en fortid som aktiv på venstrefløjen, og selv om han, ifølge en artikel i Jyllands-Posten tilbage fra 2001, ikke bruger så meget tid på politisk græsrodsarbejde, stod han – i hvert fald dengang – ved sin tilknytning til det autonome miljø. Dengang sagde han i et interview:

”Jeg kan ikke lide ordet autonom. Det lyder som en sygdom. Men da jeg kom til København, kunne jeg ikke blive BZ’er, for der var ikke flere huse tilbage at besætte,” sagde Jakob Martin Strid, der er præstesøn og har tilbragt en stor del af sin barndom på Fyn.

Han har ifølge Jyllands-Posten alligevel sat sit præg på København med knuste ruder – og en eventyrlig husgavl ved Folkets Park på Nørrebro. I artiklen fra dengang skriver journalisten:

”Jakob Martin Strid. Årets mest kontroversielle tegneserietegner. Udnævnt til at være gal, genial og farlig. Prisbelønnet.”

Vil underholde sig selv

Når han tegner til børn, tænker han mest på at underholde sig selv – og på hvad han selv synes var sjovt, dengang han var barn. Hvis man ikke kan huske det, mener han slet ikke, at man skulle lave børnebøger. Den indre sjæl, der husker, hvad der var fedt, og hvad der ikke var fedt i børneårene – har han stadig i dag, hvor han står ved et af højdepunkterne i sin karriere. En journalist på Berlingske spørger ham i artiklen fra tidligere i år, om han altid har været fascineret af eventyr og fantastiske fortællinger:

”Det er alle børn jo, men så holder de op med det på et tidspunkt. Jeg er bare blevet ved med det, tror jeg. Det er ikke sådan, at jeg spiller Dungeons and Dragons eller er specielt barnlig på nogen måde. Men jeg synes selv, jeg er rimelig god til at tale i et sprog, som børn kan forstå. Der er også det med børnebøger, at jeg godt kan lide billeder. Jeg ville have svært ved at lave en bog bare med tekst. Jeg tror, jeg er 60 procents billedmenneske og 40 procents tekstmenneske,” siger Jakob Martin Strid.

Autodidakt talent

Ifølge Forfatterweb.dk er Jakob Martin Strid autodidakt tegner, forfatter og illustrator – og han bliver beskrevet på denne måde:

”Jakob Martin Strid besidder både den skarpe, satiriske pen, der spidder politikere, som var de skumfiduser, og en poetisk malende blyant, der tegner fantastiske og ærlige børnehistorier.”

Han trækker dog ikke politik og problemer ind i sine børnebøger, som mange af 1970’ernes børnebøger gjorde – sådan er han ikke som kunstner. I Politiken i 2012 udtalte han:

”De, der virkelig kender til verdens hårdhed, klynger sig til lyset.”

Ud over ”Den utrolige historie om den kæmpestore pære” har Jakob Martin Strid også skrevet børnebøgerne: ”Mustafas kiosk”, "Min mormors gebis” og ”Lille Frø.”

Læs også