Stor opgørelse: Her er verdens mest populære programmeringssprog - både Java og C mister terræn


Stor opgørelse

Flere af de mest populære programmeringssprog går tilbage i ny opgørelse. Samtidig er der masser af fremgang for nye og mindre kendte sprog. Se listen her

Kim Stensdal
ComputerWorld


En række af verdens mest populære programmeringssprog mister i øjeblikket terræn, mens flere opkomlinge har masser af vækst.

Det konkluderer den hollandske it-virksomhed Tiobe, der arbejder med blandt andet softwaretest og kvalitetssikring, i selskabets seneste opgørelse over verdens mest populære programmeringssprog.

Listen bygger på data fra 25 forskellige søgemaskiner, blandt andet data om antallet af programmører inden for de forskellige sprog, mængden af kurser og antallet af tredjepartsleverandører på området.

Tiobe understreger altid, at listen ikke er et udtryk for, hvilke programmeringssprog, der er bedst - men et indblik i hvordan det går med populariteten.

Java og C går markant tilbage

Der er flere interessante tendenser på Tiobes opgørelse fra denne måned i forhold til august sidste år.

De to mest populære programmeringssprog, Java og C, er nemlig begge gået markant tilbage med et fald i populariteten på henholdsvis 6,05 procent og 4,83 procent.

Og det er langt fra de eneste meget udbredte programmeringssprog, der har svært ved at fastholde positionen på markedet i øjeblikket.

“Top-programmeringssprogene er i en længerevarende tilbagegang: Både Java og C har den hidtil laveste score på Tiobe-indekset. Og stort set alle de andre sprog på top 10 falder også i forhold til sidste år,” skriver Tiobe.

Læs også: Vi bør satse på at udanne os via mikrouddannelser

Disse sprog har masser af fremgang

Til gengæld er der en række mindre kendte sprog langt nede på listen, der vinder frem.

“En ny række af sprog vinder terræn. Værd at bemærke Crystal (#32), Kotlin (#41), Clojure (#42), Hack (#43) og Julia (#46). Særligt Crystal, der er hoppet fra position nummer 60 til 32 på en måned, klarer sig rigtig godt,” lyder det hos Tiobe.

På de fem øverste pladser på Tiobe-indekset er der ikke rykket rundt på pladserne, selvom Java og C altså falder voldsomt i popularitet.

Til gengæld der Visual Basic .Net gået fra en plads nummer otte i august sidste år til nu at være nummer seks. Ruby er samtidig hoppet fra 12. pladsen til nu at ligge nummer 10.

Herunder kan du se de forskellige programmeringssprogs placeringer på listen og udviklingen fra august 2016 til august 2017:

Kilde: Tiobe.com

Publiceret 2017-08-21


Seneste artikler

It-startup er Danmarks bedste software-selskab
It-startup tjener millioner af kroner og er Danmarks bedste software-selskab: "Vi har ingen exit-strategi"
Top 100: Festina Finance lever en anonym tilværelse på en villavej nord for København, men i år stormer virksomheden frem på Computerworlds Top 100-liste.
Indrykket 18. september på Informationsteknologi
I disse it-virksomheder vil vi helst arbejde
13.882 personer har stemt: I disse it-virksomheder vil vi helst arbejde
Tech-virksomhederne er de mest attraktive arbejdspladser af alle - og der er hård kamp om arbejdstagerne blandt selskaber som Microsoft, Google og Apple
Indrykket 11. september på Informationsteknologi
Opret dit CV hos Jobindex – se her hvorfor
Når dit CV ligger i vores database har du flere gode muligheder på hånden. Og både virksomheder og vores rekrutteringskonsulenter holder sig løbende orienteret netop dér. Læs her, hvordan det fungerer.
Indrykket 4. september på Informationsteknologi
Sikkerhedsfirmaerne skovler nye ordrer ind: Her er der fuld fart på væksten
Sikkerhedsfirmaerne skovler nye ordrer ind: Her er der fuld fart på væksten
Mens sikkerhedstruslerne står i kø, boomer markedet for sikkerhedssoftware og -services.
Indrykket 28. august på Informationsteknologi
Afkod tidligt om du passer ind i virksomhedens kultur
Allerede under researchen af den virksomhed, du vil søge job hos, bør du vurdere, om du passer ind.
Indrykket 14. august på Informationsteknologi
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.