Lektor fra Aarhus Universitet, Christian Waldstrøm, forsker i netværk, og han opstiller her en oversigt over dit netværk, og hvor du med fordel kan sætte dine kræfter ind.
Familie
Det er sjældent via familien du får et job. Christian Waldstrøm påpeger, at mennesker man kender godt også har det med at kende til de samme muligheder, og det betyder, at der ikke kommer meget nyt ind fra den front. Og derudover er Danmark også speciel i forhold til andre lande:
”Man skal ikke ret meget længere sydpå end Belgien, før det hjælper kolossalt at have noget familie i en virksomhed. Men i Danmark er vi meget påpasselige og allergisk overfor nepotisme – det vil sige, er jeg chef i en virksomhed, er det næsten en ulempe at være min fætter eller svoger”, siger han.
Waldstrøm understeger dog, at familien er altafgørende for den støtte, der skal til for at holde sig i gang, hvis man er ude af arbejdsmarkedet.
Venner
Her bliver situationen en smule bedre, men minder stadig lidt om familie. Christian Waldstrøm forklarer, at jo bedre du kender en ven, jo bedre kender du også vennens begrænsninger. Et eksempel kunne være: Der er godt nok det her ledige job i mit firma, men ah. Nu har jeg hørt dig tale engelsk, så det er nok ikke lige der, du skal være.
Bekendte (fx gamle kolleger, skole- eller sportskammerater man ikke har fast kontakt med)
Det er ved denne type relation – som er mere perifer – at der typisk er størst gevinst. Christian Waldstrøm understreger dog, at det i bund og grund handler om dig selv, og det indtryk du efterlader.
”Det er måske banalt, men jeg tror, mange glemmer det under alle kurserne i small talk, visitkortuddeling og networking. Hvis du fx møder en gammel efterskole- eller soldaterkammerat, og vedkommende kender til et ledigt job, har han eller hun dig jo kun i tankerne, hvis du er tillidsvækkende, troværdig og rent faktisk kan noget”, siger han.
Waldstrøm forklarer videre, at netværket kun fungerer, hvis nogen rent faktisk har lyst til at anbefale dig til sin arbejdsgiver, og her bliver det så kompliceret; for skulle du så allerede på efterskolen have tænkt på at opføre dig ordentligt?
Venners venner
Christian Waldstrøm mener ikke, det kan skade at henvende sig til denne gruppe, men han har meget svært ved at tro, at det fører til noget.
”66 procent af alle stillinger bliver besat af andre veje end gennem netværk, så det er stadig dine kompetencer, der er afgørende. Så spørgsmålet er, hvor du bedst bruger dit krudt, og det kunne jo være på at sende traditionelle ansøgninger, opkvalificering, uddannelse eller andre ting”, siger han.
Facebook / LinkedIn-kontakter (du ikke kender personligt)
Her vil en uopfordret ansøgning sandsynligvis stå stærkere. Christian Waldstrøm påpeger, at det jo i bund og grund er en henvendelse til en fremmed person, som ofte blot vil svare:
”’Jeg aner ikke, om vi har ledige stillinger – spørg hos HR eller kig på hjemmesiden’. Så ofte er det en god ide at tage den formelle vej ind i virksomheden, da mange er ved at drukne i sådanne ’uopfordrede’ henvendelser. Det skal jo køre den formelle vej alligevel. Der er faste procedurer for ansættelser, og jeg kender ikke mange, der bare kan sige: Ja, fint. Ham hyrer jeg’”, siger han.
Interessefæller (personer der også er til fx håndbold, jagt eller har læst det samme som dig)
I England, Frankrig og USA er der skoler, der definerer dig som person og giver sammenhold på tværs af årgange og generationer. Det har vi ikke på samme måde i Danmark, hvor der ikke er mange hemmelige håndtegn og universitetsloger, og danskere der har studeret på fx RUC har derfor ikke samme netværk at trække på, som de der har studeret på Oxford eller Yale.
Det fungerer lidt bedre med interesser. Waldstrøm forklarer, at hvis du hører, at en anden har samme hobby, så tænker mange automatisk, at personen ikke kan ikke være helt ved siden af. Så en fælles passion er et godt udgangspunkt.
”Hvis du deler en interesse med den person, du vil have til at hjælpe dig, så har du allerede en krog i vedkommende. Så kan I jo altid snakke om, hvordan det går med jeres fælles fodboldklub, eller hvad det nu kunne være”, siger han.
Tænk over din næste kaffeaftale
Så nye forbindelser kan være en god ide, men at genetablere gamle kan være endnu bedre. For mens familie og nære venner er bedre til støtte og opbakning, kan din gamle kollega fra studiejobbet eller sidemanden fra gymnasiet gøre mere for dig på jobfronten. Så måske du nøje skulle overveje, hvem du drikker din næste kop kaffe med.
Christian Waldstrøm er cand.merc. og ph.d. og en af de førende danske forskere inden for netværk. Han er lektor på Aarhus Universitet samt partner i Unilyze, som er Skandinaviens førende konsulentfirma inden for organisatoriske netværksanalyser og netværksrådgivning.
