Stemmerne i radioaviserne, værterne i nyhederne på tv fortalte igen og igen det samme: Bankerne krakkede. Det skete nærmest natten over, så end ikke de bankansatte var klar over, hvad der skete. Meldingen var, at den islandske regering ville redde de lokale banker – alligevel blev omkring 20 procent af de ansatte afskediget.
Den islandske forsker og ph.d.-studerende Ásta Snorradóttir fra Islands Universitet i Reykjavik har ved hjælp af spørgeskemaer og interview i henholdsvis 2009, 2011 og 2013 undersøgt de bankansattes helbred og trivsel sideløbende med, at de voldsomme begivenheder udfoldede sig.
”De ansatte, hvoraf en del var unge mennesker, oplevede helt op til kollapset, at de var ansat i den bedste bank i verden. Alt var virkelig godt, indtil de hørte nyhederne i radioen den dag, bankerne kollapsede,” fortæller Ásta Snorradóttir til arbejdsmiljoforskning.dk – og fortsætter:
”Og det var voldsomt. Fra den ene dag til den anden mistede folk kæmpe summer. Deres gæld i boligen var pludselig vokset til det firedobbelte eller mere, og derfor blev bankerne bestormet af vrede og aggressive mennesker, der nærmest truede de ansatte og deres familier på livet.”
Resultater virker overraskende
Àsta Snorradóttirs undersøgelser viser da også, at det var de bankansatte, der ikke blev fyret, som fik det hårdest. Hendes undersøgelser viser, at de ansatte, som overlevede nedskæringerne og beholdt et usikkert job i bankerne, havde dårligere trivsel og helbred, end de personer, der blev afskediget. Selv de bankansatte, som midlertidigt blev genansat i andre stillinger, kunne berette om dårligere trivsel og helbred end de ledige.
Resultaterne virker overraskende, ifølge artiklen på arbejdsmiljoforskning.dk, men ifølge den islandske forsker stemmer de godt overens med litteraturen på området:
”Det er usikkerheden og uvisheden om jobbet, der kommer til udtryk både hos de ansatte, der blev tilbage i de islandske banker og hos de midlertidigt genansatte. Og jobusikkerhed har i tidligere studier vist sig at hænge sammen med dårligt helbred. De ansatte, der blev genansat i et nyt stabilt job, rapporterede om det bedste helbred og den bedste trivsel i forhold til alle andre. De klarede sig bedre på alle psykiske og fysiske faktorer end de, der blev i deres oprindelige, usikre job. Blandt de fyrede og midlertidigt genansatte, var det kvinderne, der overordnet set gav udtryk for at have det dårligste helbred og trivsel,” siger Ásta Snorradóttir til arbejdsmiljoforskning.dk.
Værst for folk over 50 år
Tidligere har dansk forskning vist, at hvis du er usikker på, om du kan beholde dit job – og på om det kan være svært at finde et nyt; så er der større risiko for, at du vurderer dit helbred dårligere end andre, som ikke har denne usikkerhed.
”Har du desuden tidligere været arbejdsløs i en længere periode, så stiger risikoen for behandling med antidepressive midler.”
Det viser resultaterne fra to spørgeskemaundersøgelser blandt mere end 8.800 danske lønmodtagere – offentliggjort i marts 2011 af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
I den pågældende undersøgelse fremgik det også, at sammenhængen mellem usikkerhed i jobbet og oplevelsen af et dårligt helbred var stærkere for lønmodtagere under 50 år end for dem over. Forklaringen på det kan ifølge forskerne være, at arbejdsløshed ikke virker så truende på ældre medarbejdere som på yngre, fordi de ældre i højere grad har et alternativ i form af efterløn eller pension.
