Hjernekræft er særdeles vanskeligt at behandle, men nye metoder kan måske hjælpe med at fragte lægemidler ind til de angrebne celler. Den kun 23-årige medicinstuderende Kasper Bendix Johnsen fra Aalborg Universitet har fået et stipendium på 70.000 kroner fra Novo og Novozymes til at afprøve et koncept, som han håber, at medicinalvirksomheder vil udvikle. Kasper Bendix Johnsen vil udnytte en særlig type partikler til at fragte medicin ind i den syge hjerne i sit kommende afgangsprojekt i samarbejde med professor Torben Moos fra Laboratoriet for Neurobiologi og lektor Meg Duroux fra Laboratoriet for Cancerbiologi.
”Det er vores plan at teste idéen på hjernekræft, men hvis det virker fornuftigt, er der mulighed for at inkludere mange andre sygdomme i hjernen. Hjernen er utrolig svær at få lægemidler ind i. Derfor vil det mest interessante resultat, som vi kan få ud af dette projekt, være om den type partikler, forsøget drejer sig om, faktisk kan komme ind i hjernen. Derudover vil det selvfølgelig være fantastisk at kunne stoppe væksten af hjernekræften,” siger Kasper Bendix Johnsen på Aalborg Universitets hjemmeside.
Svært at behandle
Ifølge universitetet kaldes partiklerne ”exosomer”, og de er lidt populært blevet beskrevet som kroppens eget flaskepost-system. Kasper Bendix Johnsen vil prøve at producere exosomer, som netop er målrettet til at nå frem til hjernen – desuden vil han udstyre partiklerne med en bestemt type molekyler, som kan regulere cellerne og dermed behandle kræften.
Han er især interesseret i at undersøge, hvordan partiklerne krydser de specielle blodkar, der findes i hjernen, og som udgør blod-hjerne-barrieren. Ifølge artiklen på Aalborg Universitets hjemmeside vil hans projekt ikke umiddelbart få konsekvenser for kræftpatienter, men han sætter som nævnt sin lid til, at lægemiddelproducenter tager tråden op, hvis resultaterne bliver gode.
”Hjernekræft er især interessant, fordi den er meget svær at behandle med de metoder, man kender i dag. Den kan altså ikke stoppes med kemoterapi, og tumorerne gror frem igen, hvis de fjernes kirurgisk. Derfor er levetiden for hjernekræftpatienter desværre ofte meget kort. Patienter vil nok ikke i første omgang kunne få gavn af mit projekt, men det er mit håb, at en af de meget få virksomheder, som i dag beskæftiger sig med micro-RNA-baseret behandling af sygdomme, er interesserede i at videreudvikle på dette koncept,” siger han.
Gjort sig bemærket før
Kasper Bendix Johnsen har tidligere gjort sig bemærket, da han sammen med fire medstuderende tilbage i 2011 modtog en prestigefyldt talentpris på en konference i Berlin.
De studerende var egentlig selv overraskede over deres fund, da de beskæftigede sig med fedtstamcellers effekt på en bestemt type kræft sammen med deres vejleder, Meg Duroux. Forsøgene viste, at fedtstamcellerne hæmmede kræftcellernes vækst.
”Vi startede vores forsøg med en modsat hypotese. Vi troede, at fedtstamcellerne ville få kræftcellerne til at vokse, og vi nåede også at ærgre os over, at vores hypotese var forkert. Men så gik det op for os, at det resultat naturligvis er meget mere interessant,” fortalte den dengang 23-årige Heidi Guldborg Møller fra gruppen i en artikel på Lægeforeningens hjemmeside.
De studerende var utroligt glade for samarbejdet med Meg Duroux, som de tilegnede en stor del af æren i forbindelse med prisen.
”Vi har været enormt heldige med, at vi har fået lov til at gøre de ting, vi har. Selv om vi ikke havde nogen erfaring, har vi haft meget frie rammer til at udfolde os i laboratoriet, så vores vejleder har vist os stor tillid,” sagde den dengang 22-årige Kasper Bendix Johnsen på www.laeger.dk.
Han håber på at kunne fortsætte med at forske i universitetsverdenen, når han er færdig med sit speciale.
Stipendiet fra Novo Scholarship er givet på vegne af to af Danmarks førende forskningsvirksomheder, Novo Nordisk og Novozymes. Det er en økonomisk håndsrækning, der i år gives til i alt 41 talentfulde studerende, som skal til at skrive deres speciale om et naturvidenskabeligt emne.
Siden 1996 er der blevet givet cirka 35 millioner kroner til mere end 560 studerende.
Kilde: Aalborg Universitet.
