Pauser mellem lederjobs er stærkt undervurderet


Pauser mellem lederjobs er stærkt undervurderet

Tina Moe havde et års pause mellem sit lederjob som General Manager i NNE Pharmaplan, til hun sagde ja til et direktørjob i rådgivningsvirksomheden Alectia. Det blev et år med masser af inspiration og lærdom, og det har været et af de bedste år i hendes liv. Hun mener, at pauser mellem lederjobs er stærkt undervurderet.

Af Ulla Oppermann Blankholm, Blankholm Kommunikation

”Jeg havde faktisk ikke lyst til at kaste mig ud i et nyt job – jeg havde brug for tanketid; tid til seriøs leg. Jeg ville have tid til at mærke, hvad jeg gerne ville, og hvor jeg bedst kunne bruge mig selv,” siger Tina Moe, der efter sit job som General Manager i medicinalrådgivervirksomheden NNE Pharmaplan holdt en pause på 11 måneder, før hun i januar i år satte sig i direktørstolen for procesdivisionen i rådgivningsvirksomheden Alectia.

Tina Moe, direktør for procesdivisionen i Alectia

De 11 måneder blev langt fra brugt til jordomrejser eller til at ligge på sofaen til langt ud på formiddagen – Tina Moe lagde en plan for, hvad hun ville opnå, mens hun ledte efter nyt job, og så arbejdede hun fra 9 til 17 alle hverdage.

”Jeg sugede masser af inspiration og lærdom til mig – som man ofte ikke når, når man har et lederjob. Jeg har dyrket nogle områder, jeg havde stor appetit på. Jeg gik blandt andet på Harvard Business School og supplerede med konferencer og selvstudier inden for områderne ledelse af innovation, sociale virksomheder, CSR – Corporate Social Responsibility - og sociale medier. Der var også tid til at give noget tilbage til samfundet, og det blev til to jobs som frivillig med Innovationshøjskolens nye web-magasin, og Fødevarebanken – og det gav tilmed god knowhow på ledelsessiden,” siger Tina Moe, der mener, at ledelse af frivillige er en interessant inspirationskilde til godt lederskab – for hvordan får man folk til at arbejde med lys i øjnene, uden at de får en krone for det?

”En stor del af tiden gik selvfølgelig med at netværke og holde øje med spændende jobmuligheder. Min tilgang til det var, at det nok skulle lykkes på et tidspunkt, og at det blot gjaldt om at finde det nøglehul, hvor min kompetence og knowhow-nøgle passede. Selve det at bruge meget tid på at netværke har været meget værdiskabende og udviklende i sig selv. Året har været en super vigtig pause, hvor jeg har fået uvurderlig inspiration til mit lederskab og mit liv,” siger Tina Moe.

Hun synes, at det er tankevækkende, at så mange frygter at miste deres job:
”Vi bør se det som en gave og gribe chancen for at udvikle os, når det sker. Det betyder, at man 100 procent skal afskrive sig forestillingerne om, hvad andre tænker om den situation, man er i, og i stedet for kaste sig ud i at få noget fantastisk ud af chancen. De fleste af os finder job igen, men man skal indstille sig på, især som leder, at det kan tage noget tid.”

Mange i Tina Moes omgangskreds havde svært ved at forstå, at hun kunne tage det så roligt, fordi hun nu stod uden job, men har siden været stærkt inspireret af denne tilgang.

Karrieren blev formet tidligt
Det er først bagefter, hun har lagt mærke til, hvor meget en rejse til USA har betydet for hendes liv. Da 46-årige Tina Moe i 9. klasse var på en tur med sin familie i USA for at besøge sin onkel, var hun en dag med på arbejde i Silicon Valley. Ingeniøronklen fortalte med stor begejstring om den kæmpestore diskette, han havde mellem hænderne – hvor man kunne lægge et helt bibliotek ind.

”Han tegnede en vision for, hvor meget man kan gøre ved at regne sig frem, og der blev jeg solgt. Jeg indså, at jeg også ville have en uddannelse, hvor jeg kunne ændre noget. Det har formet min karriere,” siger hun.

Tina Moe har altid stræbt efter et højere mål – at få hjulpet verden et bedre sted hen – og hun har altid gået efter stillinger, hvor det har været muligt at gå efter den slags.

”Jeg går efter vækst, udvikling og innovation – og ikke vækst, der nødvendigvis bare giver flere dollars. Jeg trives godt med ideudvikling, for grundlæggende er jeg nok et meget kunstnerisk menneske,” siger Tina Moe, der mener, det ligger i hendes dna og har udmøntet sig i, at hun i fritiden har malet, syet, lavet smykker osv.

Det har derfor også haft stor betydning, at hendes nye job er et med visioner for fremtiden. ”Alectias vision: Masterminding Sustainable Progress er en utrolig stærk vision, som vi bygger vores profil op omkring. Jeg synes, det ville være fantastisk, hvis det om tre år står klart på alles nethinde, at skal man have designet noget, der har en livscyklus på mere end tre år og en tilbagebetalingstid på mindre end et år, så er det Alectia, man skal ringe til.”

Alectia er en af Danmarks førende rådgivningsvirksomheder, og Tina Moe er en del af topledelsen og direktør for procesdivisionen, der leverer rådgivningsløsninger til virksomheder inden for byggeri-, mejeri-, slagteri-/fødevare- og pharmabranchen. Alectia rådgiver desuden om byggeri og anlæg, hospitaler, arbejdsmiljø – og vand, energi og miljø.

Publiceret 2012-05-28


Seneste artikler

Indfri dine jobdrømme med onlinekursus
De første 1.000 personer har i løbet af 2016 prøvet kræfter med ANNAWAY – Jobindex’ gratis onlinekursus for jobsøgere. Erfaringen er, at det er krævende, men at du virkelig kan skabe struktur, mening og retning i din jagt på drømmejobbet.
Indrykket 26. september på Forside
Spritnye tal viser: Sådan skal du søge job anno 2016
Kig fortsat på jobportalerne, og fortæl dit netværk, at du er jobsøgende. Men fat dig kort og præcist, når du udarbejder CV og ansøgning. Og hvis du ringer til virksomheden, har du i gennemsnit 4 minutter og 36 sekunder. Det er blot nogle af konklusionerne fra Konsulenthuset ballisagers netop offentliggjorte Rekrutteringsanalyse 2016.
Indrykket 19. september på Forside
Sådan taler jobannoncen til dig
De fleste jobopslag ligner hinanden. Men her er nogle eksempler på annoncer, der går nye og alternative veje for at få dig til at søge jobbet.
Indrykket 15. september på Forside
Når kæden strammer
”Er der én der vil hjælpe mig med at få kæden viklet rundt om mine ankler?" Sådan sagde Stig Seberg d. 6. juni 2016 til et foredrag om at tage vare på sig selv som ledig hos konsulentfirmaet Ballisager.
Indrykket 12. september på Forside
Novo Nordisk: Sådan forebygger vi stress
Novo Nordisk: Sådan forebygger vi stress
Novo Nordisk har systemer og processer for at stress-vurdere deres medarbejdere. De har derfor bedre forudsætninger for at handle, før stressen rammer.
Indrykket 5. september på Forside
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.