”Hvis man har en fornemmelse af, at man trænger til at lave noget andet, så skylder man sig selv at prøve det af,” siger 40-årige Hans Henrik Lichtenberg, der er uddannet journalist.
For to år siden tog han sit arbejde i sin enkeltmandsvirksomhed igennem 13 år op til revision.
”Det hang også sammen med, at jeg fik en idé om, at hvis jeg skulle tilbage på det almindelige arbejdsmarked, så skulle det snart være. Jeg var også lidt bange for at miste mine evner til at arbejde sammen med andre på en arbejdsplads. Det har jeg så fundet ud af, at man ikke mister evnen til, men det havde nok også noget at gøre med, at jeg nærmede mig de 40 år og tog det hele op til revision. For jeg ville måske ikke kunne gøre det her, når jeg var 50 år. Hvem ville ansætte en 50-årig, der kun har erfaring som selvstændig?” spørger Hans Henrik Lichtenberg, der også følte trang til at blive koblet på nogle længere projekter og ikke kun fokusere på enkeltopgaver – og desuden havde han lyst til at komme ud og prøve kræfter med sit fag i den store verden..
Han fik et dagligt nyhedsbrev fra Jobindex – mest for at følge med i, hvad der skete inden for branchen. Han var klar over, at det ville være vanskeligt for ham at komme til udlandet, fordi hans spidskompetencer ligger i håndtering af det danske sprog, og derfor blev han mere opmærksom på de grønlandske stillinger.
Stillingen blev ændret til kommunikationschef
En dag var stillingen der. Den stilling, der kunne få ham til at lukke sin 13 år gamle virksomhed ned. Han skrev en ansøgning og kom til samtale i Grønlands Lufthavne, hvor de ikke tidligere havde været vant til at arbejde med kommunikationsfolk.
”En uge efter jobsamtalen ringede jeg, og så snakkede vi lidt uformelt. De havde ikke fundet ud af, hvem de ville ansætte, og jeg tror heller ikke, at de havde haft alle til samtale. Jeg spurgte, om det kunne være en mulighed, at titlen blev en anden, og at der på sigt også kom noget andet indhold i jobbet,” siger Hans Henrik Lichtenberg og fortsætter:
”Jeg mente, at jeg kunne byde ind med noget andet end en, der arbejdede under HR-afdelingen, og så valgte de at opgradere stillingen fra kommunikationskonsulent til kommunikationschef med reference til direktøren i stedet for. Det ville selvfølgelig ikke kunne lade sig gøre, hvis der allerede var en kommunikationschef eller havde været en etableret kommunikationsafdeling.”
Overraskende nemt at lukke
Den 1. februar sidste år startede Hans Henrik Lichtenberg som kommunikationschef. Det faldt ham naturligt at byde ind med den nye titel og funktion, og han havde også ladet sig inspirere af en af sine gode venner, som havde gjort noget tilsvarende på en anden arbejdsplads.
Han lukkede sin virksomhed ned – noget, der kun tog ham nogle få timer.
”Det var overraskende nemt at lukke ned. Nogle kunder havde jeg haft i mere end ti år, og det tog mig en eftermiddag at ringe rundt og fortælle det – så var det ovre. Det kan godt være, at de savnede mig halvanden dag efter det, men så har de sikkert fundet ud af noget andet,” siger Hans Henrik Lichtenberg via Skype en dag i starten af oktober 2014, hvor sneen har lagt sig i det minus fem grader kolde grønlandske landskab.
Fornøjelse at arbejde langsigtet
Han synes, det har været et stort skifte – både i forhold til jobbet – og at skulle flytte til Grønland.
”Det har været utroligt spændende og udviklende, og jeg får virkelig noget ud af at kunne arbejde langsigtet og med noget, som er med til at brande virksomheden,” siger kommunikationschefen, som havde haft en forestilling om, at folk ude på ”det rigtige arbejdsmarked” var virkelig effektive.
Ifølge ham er det faktisk omvendt, fordi han havde vænnet sig til at være utroligt produktiv – hver eneste time – og overholde alle aftaler.
”Jeg havde slet ikke noget problem med at være effektiv og levere varen. Hvis der er andre freelancere, der tvivler på, om de kan træde direkte ud i en virksomhed, skal de ikke frygte det,” siger Hans Henrik Lichtenberg.
På Journalisthøjskolen skrev han hovedopgave om nogle grønlandske emner og var i den forbindelse i Grønland i tre uger, så derfor har interessen for Grønland været der i mange år. Han tror ikke, at man finder ham i Grønland om 10 år, for han vil gerne tilbage til Danmark igen på et tidspunkt, men lige nu bliver han, hvor han er: Han er glad for, at han lyttede til sin fornemmelse af, at der skulle ske noget andet dengang for to år siden.
