JobglædeKarriereØvrigt

Ny un­der­sø­gel­se: 7 ud af 10 i ønskejob - en god for­tæl­ling der mangler for­tæl­lere

Akademikere i den offentlige sektor har stor arbejdsglæde. "Det understreger, at vi tilbyder spændende arbejdsopgaver og gode udviklingsmuligheder” siger direktør Lisbeth Lollike, Personalestyrelsen om ny stor undersøgelse. ”Vi har den gode fortælling, men vi skal være flere, der fortæller den.”

Akademikerarbejdspladser i det offentlige er attraktive
Undersøgelsen ”Attraktive akademikerarbejdspladser i det offentlige” skærer igennem det generelle billede og stiller skarpt på, hvad akademikere i forskellige job anser som attraktivt i deres arbejde. Undersøgelsen giver dermed HR værdifuld viden til at målrette deres arbejde.

Undersøgelsen er blevet til i et samarbejde mellem Personalestyrelsen, AC, KL, Danske Regioner og Mandag Morgen. Undersøgelsen bygger på en survey med over 3.000 deltagende akademikere og på flere end 75 kvalitative interviews, og er den hidtil mest omfangsrige undersøgelse af sin art

Behov for formidling og employer branding
7 ud af 10 akademikere i det offentlige ser deres job som et ønskejob. Og mange af dem er blevet positivt overraskede. De er startet deres karriere i den offentlige sektor uden det store kendskab til arbejdsopgaver eller udviklingsmuligheder. Det gælder hver tredje af de unge akademikere.

Der er behov for en bedre formidling af de arbejdsopgaver og udviklingsmuligheder, som det offentlige kan tilbyde.

Men når kampen om den kvalificerede arbejdskraft skærpes, kan det blive sværere at rekruttere den gruppe, som ikke på forhånd ser det offentlige som en attraktiv arbejdsplads. Det må vi gøre noget ved. De gode historier skal fortælles.

Du kan downloade hele rapporten Attraktive akademikerarbejdspladser i det offentlige eller summary.