Ejer af succesbutik havde ingen ambitioner om at arbejde med tøj



Et fritidsjob i en butik, da Tina Vinther var 22 år, åbnede pludselig for en helt ny karrierevej, da ejeren ville sælge sin forretning.

Ulla Oppermann Blankholm
Blankholm Kommunikation


Som 22-årig fik Tina Vinther et fritidsjob i en tøjbutik, og selv om mode altid havde interesseret den unge pige, var det ikke hendes plan – på det tidspunkt – at fortsætte i branchen. Alligevel blev det pludselig den helt rigtige karrierevej for hende, da ejeren af tøjbutikken i Svendborg ville sælge sin forretning. Som 22-årig besluttede hun sig derfor for at købe butikken:

”Så jeg kastede mig ud i det. Det var ikke så dyrt dengang, så med lidt hjælp fra familien, kunne det lade sig gøre,” siger Tina Vinther i Dansk Details magasin.

I dag har hun to butikker i Svendborg – hvoraf den ene er Prinsesse2ben – som i 2015 vandt konkurrencen om at blive ”Din Modebutik 2015” på Fyn. Alt for Damernes læsere nominerede deres favoritbutik i deres landsdel – og stemte sidenhen Prinsesse2ben ind som vinder på Fyn.

”Konkurrencen om at blive ”Din Modebutik 2015” sker i et samarbejde mellem Alt for Damerne og Manufakturhandler Foreningen i Kjøbenhavns Almene Fond. De fire vinderbutikker modtager 25.000 kroner, der skal bruges på at forbedre den fysiske butik, webshoppen, lave nye marketingtiltag eller noget helt andet, der kan hjælpe butikken med at blive endnu mere attraktiv,” som det fremgår af Alt for Damernes hjemmeside.

Stolt over prisen

Tina Vinther er ifølge artiklen i Dansk Details magasin meget stolt over at have vundet prisen, og ser det som en kæmpe cadeau, når man arbejder hårdt. Hun fortæller, at årsagen til, at butikken sidste år vandt prisen er, at Prinsesse2ben er tro mod sig selv, sørger for at levere et maksimalt serviceniveau – og har et udvalg af varer, der aldrig skuffer de trofaste kunder.

”Pigerne i forretningen kender kunderne, og nu har kunderne nomineret os til denne pris, så dét, at vi har vundet gør, at kunderne om ikke andet føler sig mere som en del af forretningen, og det har skabt en endnu større loyalitet,” siger hun i artiklen.

Et andet sted, hvor servicen er i højsædet er i Magasin, som vi tidligere har beskrevet her på Jobindex.dk; hvor Training Consultant, Jette Frederiksen, bruger halvdelen af sin arbejdstid på at være mentor for Magasins elever – for at de kan lære at yde den service, som får kunderne til at komme igen - lige som det er tilfældet i Prinsesse2ben.

”Ledelsen mener, at eleverne er enormt vigtige, for de er de kommende supersælgere og ledere – de er vores egen fødekæde – og den holdning afspejler sig i resten af Magasin,” siger Jette Frederiksen i artiklen, hvor hun også fortæller, at eleverne bliver nøje udvalgt.

Læs mere her: Magasins elever brillerer med i karaktergennemsnit.

Publiceret 2016-12-01


Seneste artikler

Ingen grund til at forlænge arbejdslivet
Det kan blive mange penge værd for en HK’er at blive længere på arbejdsmarkedet, men det ser HK ikke som noget godt argument for at hæve pensionsalderen.
Indrykket 1. november på Handel og service
Fald i jobs inden for hotel- og restaurationsbranchen på Fyn
Generelt er der på landsplan god fremgang i antallet af jobs inden for hotel- og restaurationsbranchen. På Fyn ser det dog anderledes ud.
Indrykket 1. oktober på Handel og service
ISS indfører håndfri rengøringsrobot
ISS introducerer en håndfri rengøringsrobot, som kan lette de manuelle arbejdsgange.
Indrykket 1. september på Handel og service
Ledigheden er på vej i den rigtige retning
Den positive udvikling i ledighedstallene for handel- og kontoransatte fortsætter.
Indrykket 1. august på Handel og service
Kokkes anseelse er steget markant de seneste 10 år
De seneste 10 år er særligt kokkes anseelse steget blandt danskerne, som nu placerer kokkene på en 29. plads ud af 99 jobtyper.
Indrykket 1. juli på Handel og service
Annonce:
Cookies på Jobindex

Vi bruger cookies til trafikmåling og til optimering af hjemmesidens indhold. Der gemmes cookies fra Jobindex og fra vores samarbejdspartnere. Ved at klikke videre på hjemmesiden accepterer du vores brug af cookies. Læs mere om vores cookies.