Eksempel på ansøgning, 4


Se flere eksempler på ansøgninger: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10


Mogens Mogensen
Århusvej 23, 1.th.
1101 København K

Mobil 23 45 67 89

E-mail mogens@privat.dk

Revisionsfirmaet Regngaard                  København, 1. august 2011
Att.: Robert Regngaard
Mostrup Allé 82
2100 København Ø

Ansøgning - revisorelev

I henhold til stillingsopslag på Jobsitet og telefonsamtale med Bente Regngaard søger jeg hermed stillingen som revisorelev.

I beskriver jobbet som alsidigt og med mange udfordringer. Det er netop sådan en elevplads, jeg leder efter. Desuden vil jeg gerne være med til at præge en virksomhed i vækst.

Som det også fremgår af mit CV, afsluttede jeg den 20. juni 2011 HHX på Københavns Handelsskole. Under min uddannelse har jeg haft et studiejob som piccolo hos Nissen Spedition. Her har jeg opnået erfaring med reception, postomdeling og lettere kontorarbejde. Jeg har også tidligere arbejdet som kasseekspedient hos Bimala.

Om mig selv som person kan jeg oplyse, at jeg er målrettet og initiativrig. Jeg arbejder meget effektivt og grundigt med sans for detaljer. Endvidere sætter jeg samarbejdet med kolleger højt, men vil også meget gerne arbejde selvstændigt.

En stor del af min fritid tilbringer jeg ved min computer og har efterhånden opnået et så stort kendskab til Microsoft Office-pakken, at jeg vil betegne mig selv som superbruger af både Word og Excel.

Jeg håber, at denne ansøgning kan være udgangspunkt for en yderligere dialog om mine ansættelsesmuligheder.

Venlig hilsen


Mogens Mogensen

Bilag: CV