Eksempel på ansøgning, 2


Se flere eksempler på ansøgninger: 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10


                                            Martin Jørgensen
                                            Hulvejen 4
                                            3243 Græve
                                            Tlf. 33 44 66 88
                                            Mobil 99 00 87 54
                                            E-mail Martin-J@martinjorgensen.dk

Dreven Lokalcenter                    Græve, 14. december 2005
Att.: Daglig leder Jonna Martinsen
Lokalcentervej 5
3243 Græve

Ansøgning vedr. den ledige stilling som social- og sundhedsassistent

Under henvisning til jeres annonce i Dagbladet d. 2. december søger jeg hermed den ledige stilling som social- og sundhedsassistent.

Jeg søger stillingen, fordi I stiller det krav, at man skal kunne lide at arbejde med demente og deres pårørende. Det har jeg altid gået højt op i. Desuden kan jeg til fulde tilslutte mig jeres værdier. Specielt har jeg lagt mærke til, at I lægger vægt på omsorg og medmenneskelig.

De ønskede kvalifikationer inden for demensområdet har jeg tilegnet mig igennem min nuværende ansættelse som hjemmehjælper ved Randborg Kommune. Under henvisning til jobannoncen vil fremhæve følgende kvalifikationer:

  • Jeg har kendskab til og holder af at arbejde med demente mennesker og deres pårørende.
  • Jeg er fagligt velfunderet og deler ajourført viden med team og samarbejdspartnere.
  • Jeg arbejder målrettet og problemløsende.
  • Jeg har overblik og kan tilrettelægge eget arbejde.

Igennem min mangeårige beskæftigelse inden for arbejdsområdet har jeg opnået en yderst relevant erhvervserfaring i forhold til jobbet hos jer. Mit fremtidige job ser jeg som indeholdende et rigeligt mål af både personlige og faglige udfoldelsesmuligheder, hvilket vil være i overensstemmelse med min person.

I vil hurtigt finde ud af, at jeg er en medarbejder, der besidder overblik, humoristisk sans, rummelighed, og har et åbent væsen. Både fra min uddannelse og min beskæftigelse har jeg erfaring for, at jeg netop er god til at bevare overblikket og være produktiv - selv under pres.

I min fritid dyrker jeg familien, mine roser og fodbold på motionsplan.

Igennem min uddannelse som social- og sundhedsassistent, der er kombineret med min erhvervserfaring fra arbejdsområdet som hjemmehjælper, har jeg fået en ballast, der gør mig særdeles egnet til det ledige job som social- og sundhedsassistent.

Venlig hilsen

Martin Jørgensen

Bilag: CV