Regeringen forventer stigende ledighed

Regeringen forventer stigende ledighed til næste år, stik imod hvad de tidligere forventede. Ifølge TV2 erkender regeringen nu, at deres hidtidige forudsigelser har været for optimistiske. Læs historien fra TV2 Finans

Hos Jobindex er vi ikke helt så pessimistiske. Vi har faktisk oplevet en lille stigning i antallet af jobannoncer i oktober og november. I november blev der lagt 15.700 nye jobannoncer på nettet, en stigning på 1300 jobannoncer i forhold til maj måned. Der er især i den offentlige sektor, at der er i fremgang i antallet af jobannoncer. Det offentlige er ved at være færdige med nedskæringer og ansættelsesstop og er vendt tilbage til en mere normal situation, hvor ledige stillinger bliver genbesat. Læs "Svag bedring på arbejdsmarkedet" fra Dansk Jobindex

Danske Bank har lavet en rapport, hvor de samler alle de seneste nøgletal, og konklusionen er, at arbejdsmarkedet er stærkere end sit rygte. Selvom dansk økonomi ikke er i topform, så klarer arbejdsmarkedet sig faktisk ganske hæderligt. Så vi håber og krydser fingre for, at det kommer til at se lidt bedre ud i 2013. Læs "Arbejdsmarkedet stærkere end sit rygte" fra Danske Bank

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen