I går lancerede Microsoft Windows 8, der er et helt nyt operativsystem beregnet til bl.a. tablet computere. Med Windows 8 tager Microsoft kampen op med Apple og Android, og det er derfor den vigtigste produktlancering fra Microsoft i mange år. Alene reklamebudgettet er ifølge rygterne på 10 mia. danske kroner. Jobindex var med til den nordiske lancering i Stockholm, da vi som et af de første danske firmaer har udviklet en App specielt til det nye Windows 8.
Vi har tidligere udviklet Apps til Apple og Android, og fælles for vores Apps er, at de gør det meget enkelt at bladre i jobannoncer. Mens vores hjemmesider tjener mange forskellige formål, så har vores Apps kun et enkelt formål, nemlig at vise de seneste nye jobannoncer. Ved at pege og bladre kan man hurtigt nå frem til at kigge på de nyeste jobannoncer.
Vi har lavet en lille video, der viser Windows 8 operativsystemet og vores Jobindex App. Se videoen om vores Windows 8 App Download Apps til Apple og Android
Held og lykke med jobsøgningen!
Venlig hilsen Kaare Danielsen