Invitation til Fest For Fyrede den 19. juni

Den 19. juni holder vi vores hidtil største Fest For Fyrede i Herlev Medborgerhus. Der vil igen være en lang række inspirerende foredrag, mulighed for at networke med andre jobsøgende og melde sig ind i jobsøgningsnetværk, men vi har udvidet arrangementet så det nu varer hele dagen fra kl. 9 til 16, så der bliver mere tid til de enkelte foredrag.

Dagens hovedtaler er Anne Skare Nielsen fra FutureNavigator, der fortæller hvordan man kommer fra ide til succes. Hør også Alexander Kjerulf fra Arbejdsglæde nu og flere andre spændende foredragsholdere, deltag i en coaching workshop eller få personlige råd om dit CV.

Det foregår den 19. juni kl. 9-16 i Herlev Medborgerhus, Herlevgårdsvej 18, Herlev, og der er 600 pladser efter først-til-mølle princippet!

Læs programmet og tilmeld dig med det samme Se videoer fra de tidligere Fester For Fyrede Se navigationskortet fra FutureNavigator

Festen arrangeres af jobsøgningsnetværkene Powerjobsøgerne, Senior Erhverv, getAhead og Aktive Ingeniører mens Jobindex er sponsor for arrangementet.

Held og lykke med jobsøgningen!

Venlig hilsen Kaare Danielsen